Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Det er lidt flydende for mig, hvornår man rigtigt er oversætter. Jeg har oversat et par artikler og essays gennem årene, men jeg blev nok først oversætter for et par år siden, da jeg gik i gang med at oversætte Frank Wildersons digte, På tværs af historier. Det gjorde jeg, fordi han har haft en stor indflydelse på min tænkning og skrift, og fordi jeg syntes, han skulle introduceres i Danmark.

Jeg synes, der er meget vigtig litteratur og teori, der mangler på dansk. Får lyst til at sige, at det er derfor, diskussioner om spørgsmål inden for de enorme felter, nogle ynder at klumpe sammen og reducere til ’identitetspolitik’ (hvad end det nu måtte betyde…) er så skide træge i Danmark. Men det er nok i virkeligheden omvendt.

Derfor bruger jeg en del krudt på at pushe bøger, jeg selv ønsker at oversætte.

Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?

Fra biblioteket! Jeg elsker Ta-Nehisi Coates’ bemærkning: ”The pursuit of knowing was freedom to me, the right to declare your own curiosities and follow them through all manner of books. I was made for the library, not the classroom.

Jeg har gået ret længe i skole, mange forskellige steder og på forskellige niveauer, men har nok i virkeligheden i de fleste af årene betragtet SU som en slags tilskud til mine egne studier.

Det vil sige: jeg kan nok ikke pege på nogle bestemte steder. Men jeg har altid læst og skrevet meget – og ikke mindst orienteret mig mod verden omkring mig.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Jeg er stadig grøn – har kun (næsten) oversat tre bøger, i tre forskellige genrer – så det står ikke helt klart endnu, tror jeg. Men jeg har helt sikkert en forkærlighed for betydningstæthed eller -mættethed, eller hvad man skal sige. Jeg kan godt lidt at nørkle med det.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Lige for tiden er jeg begravet i Jesmyn Wards Mænd vi høstede. Jeg gik egentlig ind til den som mit første ”moneyjob” – nej, man bliver ikke rig af oversætterarbejdet, men i forhold til at udgive digte på mikroforlag er det ret pænt betalt – og var lidt sådan ”nå ja, fedt nok” efter første gennemlæsning. Men da jeg så begyndte arbejdet med den, trådte der en vigtig tænkning, og noget jeg måske vil kalde en klarhed, frem, som jeg har haft rigtigt meget optur over altså.

Bedste oversættelse du har læst?

Jeg kan godt lide Pia Juuls oversættelse af Giovannis værelse. Jeg synes, den rammer Baldwin ret rent. Og så vil jeg også fremhæve Liv Nimand Duvås oversættelser af Claudia Rankine og Koleka Putuma.

Hvor oversætter du?

Jeg ville ønske, jeg kunne svare ”på mit kontor”, men det har jeg hverken penge eller tid til. Så: Derhjemme, sådan lidt over det hele, hvor jeg lige kan finde plads. Der foregår alt mit arbejde, produktivt og reproduktivt.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

Vi bokser lige nu med titlen på Dionne Brands A Map to the Door of No Return. Udfordringerne er 1) at det er en titel. Det skal ligge godt i munden og være intuitivt forståeligt, men det er også 2) et begreb, der går igen bogen igennem – og som 3) for mig har en vis følelsesmæssig tyngde, eftersom jeg i en vis forstand selv har været igennem den. Løsningen bliver en gendigtning.

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Det er svært sådan at sætte på formel, synes jeg. I virkeligheden er det vigtigste måske en slags begær efter teksten. Og så at der er god sparring. Oversættelse handler for mig at se også om at lære sproget til at oversætte, og man lærer bare bedre, når man er i hvert fald to.

 

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies. 

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.