Mette Holm har været oversætter og tv-tekster i over 27 år, primært fra japansk til dansk – i særdeleshed af den verdenskendte forfatter Haruki Murakami, men også Banana Yoshimoto, Kenzaburo Oe og Hiromi Kawakami, blandt mange andre. I efteråret 2020 blev blev hun interviewet til BogMarkedet af Christen Bonde, hvor hun fortalte om vigtigheden af at fange sprogets rytme, når skriften bevæger sig mellem kulturer. Babelfisken har fået lov at bringe en let opdateret udgave af interviewet. 

Mette Holm 2021. Foto Nynne Henriksen

“Det hele begyndte med et studenterjob på japansk informationscenter, mens jeg læste Japansk sprog og kultur på KUA, hvor jeg af og til hjalp DR med at anbringe teksterne på japanske film, som de tekstede efter engelsk manus,” fortæller litterær oversætter Mette Holm, da hun bliver spurgt, hvordan hun kom i gang med at oversætte.

Hendes første oversættelse udkom i 1994, den seneste blev udgivet for et par uger siden, Udsendingen af Yoko Tawada.

Mette Holm fortsætter: ”Da TV2 så nogle år senere, efter jeg var færdig med universitet, købte 14 japanske film, spurgte deres tekstbureau, Dansk Video Tekst, på anbefaling fra DR, om jeg ville tekste disse film (og samtidig blive lært op som tekster). Her tekstede jeg som det første De syv samuraier, hvor manuskriptet var håndskrevet, og jeg har tekstet japanske film og programmer lige siden.

Senere blev jeg kontaktet af Gyldendal på anbefaling fra en tidligere kollega på Japans Ambassade i København. De spurgte, om jeg ville oversætte Kitchen af Banana Yoshimoto, en lille bog med tre noveller, som jeg oversatte uden at vide noget som helst om, hvordan man oversætter.

Siden var jeg så heldig at få lov til at oversætte Haruki Murakami. Var det ikke sket, var jeg nok aldrig forblevet oversætter. I starten sagde jeg, at jeg først ville kalde mig selv for oversætter, når jeg havde oversat ti bøger, men nu mange flere bøger senere ved jeg, at det er en proces, der aldrig slutter. Så jeg er stadig på vej, og hver ny roman rummer nye udfordringer.”

Mette Holm er især kendt for at oversættelse Haruki Murakami, og det er samtidig den forfatter, hun har oversat flest bøger af. Arbejdet med at oversætte Murakamis bøger blev for et par år siden skildret i dokumentarfilmen Dreaming Murakami instrueret af den passionerede Murakami-læser Nitesh Anjaan.

Hvad er det, der gør Haruki Murakamis forfatterskab så fascinerende at oversætte?

”På en eller anden måde er sproget i Murakamis værker tæt forbundet med det dansk, jeg kan skrive. Det er utrolig enkelt, men meget præcist. Sprogets rytme har altid været vigtig for mig, og det er en af de meget vigtige ingredienser i Murakamis stil.

Og så elsker Murakami at lade sine personer tale på mærkelige måder. Det er sjovt at arbejde med, og her har vi i mange år samarbejdet på tværs af sprog, da vi er mange oversættere, der sidder med den samme tekst samtidig. Vi kan diskutere detaljer og inspirere hinanden. Og så er jeg stadig efter mere end 20 år fascineret af historierne i hans værker, opfindsomheden, letheden, humoren og den nærhed, jeg føler til hans hovedpersoner.

Han sagde selv, sidst jeg talte med ham, at han forsøger at skrive, så sproget bliver umærkeligt, og det er historien, der dominerer. Sproget skal fylde mindre og mindre, siger han. Desuden er det dejligt at oversætte en populær forfatter, så ens møje og besvær ikke ender som støvede bøger på et mystisk bibliotek.”

Fra Mette Holms arbejdsbord

Oversættelse bevæger sig et eller andet sted mellem ord-til-ord-ordbogsarbejde og gendigtning for at ramme ånden. Vil du give nogle eksempler på, hvordan du arbejder?

”Jeg oversætter jo fra japansk, og her er ord-til-ord-ordbogsarbejdet nok snarere ord-til-ord-til-ord, fordi der ikke findes danske ordbøger. Derfor slår jeg alle ord op til enten engelsk og tysk – og eventuelt yderligere i japansk-japansk-ordbøger. Jeg lever således i en verden af flere sprog, og eftersom ingen af mine redaktører indtil nu har kunnet japansk, så har jeg også brug for oversættelser til andre sprog for at tjekke min egen oversættelse.

Men et er ordenes betydning, noget andet er, hvordan de bliver brugt. Jeg har for nyligt oversat Yoko Tawadas novella, Brudgommen var en hund, hvor sætningerne var meget lange, af og til flere sider. Her gik der meget lang tid, hvor jeg kæmpede med den første sætning og hele tiden gik i stå, siden den anden og så den tredje, og jeg kom ingen vegne. Men pludselig var det, som om jeg havde vænnet mig til de lange sætninger, og så gik det hurtigt. Og sådan har jeg det med næsten alle tekster. Det tager lang tid i starten, fordi jeg skal finde ud af, hvordan jeg gengiver netop denne forfatters måde at skrive på. De skal jo helst ikke lyde som Haruki Murakami alle sammen.

Jeg har også medlæsere, før jeg afleverer mine oversættelse. En meget vigtig førstelæser, der kender mine svagheder og rydder op i mit sprog, og så fire-fem meget forskellige læsere, der lægger mærke til helt forskellige ting i teksten, så jeg selv får skærpet min opmærksomhed og justeret detaljer i oversættelsen. Før den går til redaktør og korrekturlæser.

Og alligevel slap der en irriterende fejl igennem, da jeg oversatte Mordet på kommandanten, hvor en af de mange referencer er Alice i eventyrland.

Her nævnes flere figurer fra fortællingen, blandt andet Peter Kanin, skrev jeg. Men Peter Kanin er ikke fra Alice i eventyrland – for her hedder kaninen Den hvide kanin (the White Rabbit). Peter Kanin er en karakter fra en anden bog (fra starten af 1900-tallet) af Beatrix Potter.

Og det har ingen lagt mærke til, hverken medlæsere, redaktør eller korrekturlæser. Så man skal selv være ekstremt omhyggelig – hele tiden. Og man skal kunne sine klassikere. I hvert fald når man oversætter Murakami, for hans bøger er spækket med referencer.”

Fra Mette Holms arbejdsbord

Mit sprog er min verden, siger man. Du oversætter også fra fransk og engelsk, så du arbejder på tværs af kulturer, kan man sige. Hvordan adskiller oversættelsesarbejdet med det japanske sprog sig fra at arbejde med europæiske sprog? 

”Når man skal bære et sprog meget langt og formidle en kultur, der adskiller sig meget fra den erfaringsverden, læserne har, kan det kræve nogle forklaringer af og til. Når det gælder den japanske litteratur, er det blevet lettere, fordi danskerne generelt ved mere om Japan nu end for 25 år siden.

Jeg kan godt lide, at min tekst smager japansk, at man kan mærke, at bogen stammer fra en helt anden kultur. At jeg bringer den japanske kultur til Danmark, og så vidt muligt forsøger ikke at fordanske den del af romanen. Amerikanske oversættere har tradition for at tilpasse teksten mere, end jeg nogensinde ville tillade mig, og de kan finde på at lade en hovedperson i Tokyo betale med dollars, hvilket ville være meget svært for ikke at sige totalt umuligt i virkeligheden.

De kan også godt lide at forskønne og forklare den japanske tekst, som kan være meget kortfattet og antydende i stedet for forklarende. Eller de forkorter teksten, fordi Murakami for eksempel har for vane at gentage den samme ting igen og igen for at skabe en rytme i teksten. Det fjernes i de amerikanske oversættelser. Og så er der sexscenerne. I de ældre amerikanske Murakami-oversættelser er de fjernet, her går det slet ikke, at en mand kravler ned ad en stige iført regnfrakke og en enorm rejsning.”

Interviewet blev bragt i BogMarkedet d. 15. september 2020.

 

 

 

 

 

 

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies. 

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.