Af Nanna Kalkar

Da jeg første gang ankom til Visby lufthavn på Gotland, slog det mig, hvor absurd lille den var. Og mildest talt ikke særlig magisk. Udenfor glasdørene holdt taxaerne og ventede, og det var tydeligt, at chaufføren havde kørt den korte tur fra lufthavnen til Östersjöns Författar- och Översättercentrum (Baltic Centre for Writers and Translators) en hel del gange før. Han forklarede mig venligt, at han var nødt til at tage en lille omvej, fordi den stejle bakke op til Norderport var for glat at køre op ad. Jeg forstod, hvad han mente, da vi rullede ind i centrum via en anden port i ringmuren, der omgiver centrum i den gamle hansestad – et let snelag og minusgrader i kombination med de gamle, blankslidte brosten gjorde det svært for hjulene at finde fæste. Så snart vi kom inden for ringmuren, fik jeg en følelse af at være rejst tilbage i tiden. Overalt var gaderne smalle, kantede med små, lave bindingsværkshuse med skæve døre og sprossede vinduer, hvor de klassiske svenske, trekantede lysestager stod og lyste op i januarmørket; selvom julen er ovre, lader de fleste svenskere julelysene blive fremme til Tjugondedag jul d. 13. januar, hvor julen officielt slutter. At stå ud af taxaen var som at stå ud i en filmkulisse, og jeg kunne næsten ikke tro, at jeg virkelig skulle bo her de næste tre uger.

Östersjöns Författar- och Översättercentrum ligger på et af de højeste punkter i byen, lige over for den smukke Sankta Maria domkyrka med de oktagonale tårne.

Sankta Maria-domkirken i Visby

Adressen er Uddens Gränd 3, og centret består af to bygninger beliggende på hver sin side af vejen. Tættest ved kirken, og med en bjergtagende smuk udsigt over byen og havet, ligger beboelseshuset. Her er 11 værelser, alle med eget bad og toilet, fordelt på 2 etager. I stueetagen er der for enden af gangen desuden et lille tekøkken med køleskab, elkedel og brødrister; på 1. sal er der et lille boghjørne og en elkedel (hvis der ikke er nogen, der har snuppet den med ind på værelset!), så man behøver ikke forlade huset, hvis man bare trænger til et stykke brød og en kop te. I dette hus arbejdes der! Her opfordres til, at der er ro, og det bliver respekteret.

Værelserne er hyggelige, lidt gammeldags indrettet og kan være kolde om vinteren, men der er heldigvis ekstra elradiatorer til rådighed, hvis det skulle blive nødvendigt. Her kan man sidde ved sit skrivebord og arbejde og samtidig nyde udsigten – bedst naturligvis, hvis man vender ud mod havsiden, men ellers ser man ud på den hyggelige, smalle gade og et smukt okkerfarvet, toetagers hus, som også tilhører centret og rummer et fælleskøkken med køleskab og fryser, dobbelt komfur og mikroovn, samt et lille, tilstødende rum, hvor man kan opbevare sine tørvarer i en kurv mærket med ens værelsesnummer. I stueetagen er der også læserum/stue med adgang til pc og printer, og i kælderen er der vaskemaskiner og et stort tørrerum samt en lille sauna. På førstesalen er der bibliotek med klaver og sofagrupper samt en pejs – perfekt til en læsestund på en kold aften, hvis man trænger til at komme lidt bort fra sit værelse.

Östersjöns Författar- och Översättercentrum

Køkkenet er samlingsstedet, og her er plads til alle, uanset om man vil snakke eller sidde stille for sig selv og læse avis. Centret modtager primært folk fra de baltiske lande og Skandinavien, men der er også plads til besøgende fra Rusland, Syrien, Tyrkiet, Island, Hviderusland, Italien, Finland etc., for nu at nævne nogle af de nationaliteter, jeg er truffet på under mine ophold. Alle er velkomne, og det er en stor del af oplevelsen at møde mennesker fra så forskellige dele af verden.

Jeg startede mange af mine arbejdsdage med en rask gåtur for at se på byen og klare hjernen; dagene er korte i december og januar, så det gælder om at udnyttet lyset – og nyde solen, hvis den er der. Visby er, med sit virvar af små gader, det oplagte sted at trave rundt og nyde middelalderstemningen. Man kan med fordel holde sig inden for ringmuren, hvor man kan bevare indtrykket af at befinde sig i en tidslomme, men der er også mange fine stier langs ydersiden af muren, og man ender naturligt nede ved havet, hvor der også er en god promenade, hvis man virkelig trænger til vind i håret.

Del af ringmuren omkring Visby

Gotlands museum, også beliggende i centrum, er ligeledes meget anbefalelsesværdigt, hvis man vil lære øens historie og ikke mindst geologi at kende.

I omegnen af Visby er der ligeledes et væld af muligheder for at tage på spændende ture: Bestig fx klippen Korpklint, som Carl von Linné besøgte i 1741; lån en af centrets cykler og kør en tur op til naturreservatet Galgberget og nyd den fænomenale udsigt eller lej en bil og tag en tur nordpå til Fårö, hvor Ingmar Bergmann slog sine folder, og hvor flere af hans film blev indspillet. Her kan man på stranden ved naturreservatet Digerhuvud se de sære og fascinerende kalkstenssøjler kaldet rauker. Hvis der er stemning for det og vejr til det, arrangerer centret nogle gange ture til Fårö, og det kan meget anbefales at slå til, hvis lejligheden byder sig. Man får glæden af at blive vist rundt af Lena eller Patrik, som driver centret, og man lærer samtidig nogle af de andre beboere bedre at kende, og ikke at forglemme lærer man kunsten at smøre en sandwich med iskolde fingre i ly af klappen på bilens bagagerum … Aldrig har en kop varm kaffe smagt så godt!

Opholdet på centret er gratis, men man betaler selv for sin kost. På værelserne er der dyne/pude, sengetøj og håndklæder, og man kan hente friske forsyninger i depotrummet på gangen.

Med hensyn til indkøb findes der et lille, ret velassorteret supermarked (ICA nära) på torvet i centrum, som ligger kun få minutters gang neden for centret – køb ikke for meget, det er stejlt at gå op ad bakke og trapper igen!

Skal man foretage større indkøb eller føler behov for et mangfoldigt udvalg af butikker, kan man fra centret følge den gamle ringmur ad Södra Murgatan til Österport, og her – uden for murene, som man hurtigt begynder at tænke – ligger Öster Centrum med en bred gågade, hvor der findes både tøjbutikker, systembolag (hvis trangen til alkohol skulle melde sig), en fin boghandel og et ’galleria’, dvs. et indkøbscenter, hvor man kan handle i en stor Coop. Et tip: Lige når man er trådt ud af Österport, ligger der på højre hånd den hyggeligste café, Fiket, og putter sig i hjørnet op ad ringmuren – god kaffe, lækre frokostretter og gammeldags, charmerende indretning.

Ansøgningsprocessen er enkel – udfyld skemaet på centrets hjemmeside (lad dig ikke skræmme af, at den ser ud, som om den ikke er blevet opdateret eller layoutmæssigt kælet for siden engang i 90’erne) med oplysninger om, hvem du er, hvad du har skrevet/oversat, og hvad du forventer at arbejde med under opholdet på centret. Det er ret åbent, hvor lang tid du kan søge om, men i gennemsnit er folk der i 3-5 uger.

Der går fly fra Kastrup til Arlanda (Stockholm) og herfra kommer man videre med indenrigsfly til Visby lufthavn, som ligger blot 3,5 km fra centret. Man kan også tage en færge fra Nynäshamn, som ligger ca. 60 km syd for Stockholm, sejlturen tager 3 timer; så når man at få sjælen med, og det er smukt at nærme sig øen fra havsiden.

***

Når mørket begynder at falde på, og man går ned ad de smalle brostensgader og betragter alle de hyggelige huse, er det som i et eventyr, og jeg mindedes med stor glæde alle de herlige Astrid Lindgren-fortællinger, jeg læste og fik læst højt som barn. De bliver meget nærværende her blandt de gamle, svenske lilleputhuse.

Er det koldt og blæsende, eller måske endda sne, er det herligt efter en gåtur at komme hjem i det lune køkken, måske få en snak med nogle af de andre beboere, der er ved at lave mad, og så gå ovenpå, tænde op i pejsen og sætte sig blandt alle bøgerne med en stor kop te og en god bog. Jeg har sjældent følt sådan en fred og tilfredshed med bare at være, nyde, skrive, læse – alting bliver så enkelt. Samværet med folk fra andre lande gav et enestående udblik til verden, og blandingen af at være social og være sig selv fandt et naturligt leje, som dagene gik. Jeg fandt hurtigt en god rytme i dagene, der skiftede mellem arbejde, gåture og samtaler, og jeg nød at have tid og ro til at mærke, hvordan fantasien fik vinger af at befinde sig i Visbys magiske eventyrland.

Fotos: Boris Ponomarev/Nanna Kalkar


 

Nanna Kalkar, f. 1974, oversætter moderne islandsk og svensk skønlitteratur og har boet på Island, Færøerne og i Sverige. Oversættelse er hendes primære erhverv, men hun holder også foredrag om islandske emner med fokus på litteraturen, såvel den oldnordiske som den moderne. Islandsk sprog og rideferier på Island har været hendes passion i over 30 år. Nanna Kalkar har desuden været redaktør på Babelfisken siden 2018.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.