Månedens oversætter: Lotte Jansen

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Jeg startede med at læse russisk med det klare mål at jeg skulle ud at bruge det aktivt, i den store verden. Jeg havde ikke specifikt oversættelse i tankerne, men blev under mit studie grebet af at se på sprogforskelle, sprogenes forskellige grammatiske kategorier og hvad de betyder for hvordan vi udtrykker os, beskriver verden forskelligt på forskellige sprog. Samtidig var vores timer i oversættelse nogle af de bedste sprogtimer jeg havde. Min interesse for oversættelse kommer således fra en mere sproglig end litterær tilgang, om man så må sige.

Jeg blev så lokket af muligheden for at arbejde videre med lingvistikken i et ph.d.-forløb, forlod efterfølgende forskervejen og har så i en del år lavet noget helt andet, men forsøgt i de job jeg har siddet i, at få tiltusket mig hvad der måtte være af oversættelses- og mere generelt sproglige opgaver. For 3-4 år siden tog jeg så springet tilbage til sprog på fuld (freelance) tid, særligt med oversættelse for øje. Jeg har så været heldig, ikke mindst på grund af nogle gode kontakters varme anbefalinger, og har lagt ud med et par travle år. Og trods usikkerheden i den her branche (hvem er det lige man ringer til og siger “Har I ikke en bog jeg skal oversætte?”) er jeg stadig glad for min beslutning: jeg synes det er en næsten fysisk fornøjelse at sidde og nørkle, lege, kæmpe med og bande over en tekst og dens oversættelse. På den ene side dejligt konkret: Du har en tekst, start til slut, bare gå i gang, og så på den anden alle de mange overvejelser, valg og fravalg man skal tage. Og så alle de ting man kan lære undervejs om verden, mennesker, teknologi, historie osv osv.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Nu har jeg jo ikke været i gang så længe, så der er ikke et ‘mønster’ endnu. Men jeg tror egentlig at netop variationen er god. Ved at skifte genre og sprog (jeg oversætter fra russisk, italiensk og engelsk) bliver jeg hele tiden opmærksom på nye vinkler, nye udfordringer og nye udtryksmåder.

Rent sprogligt er det forskellige steder vanskelighederne ligger i arbejdet med de tre sprog. Når jeg oversætter fra engelsk synes jeg nogle gange den relative lighed mellem de to sprog kan være en udfordring: Er den her formulering rigtig dansk eller en anglicisme? Faren kan måske være at man kan komme til at ‘overdrive’ det danske i forsøget på ikke at bruge engelske vendinger, formuleringer, ord. Fra russisk ligger der til gengæld et stort arbejde i at folde de russiske sætninger ud: Russisk har langt friere ordstilling, kasus og udbredt brug af participier der alt sammen gør det muligt at pakke en masse information sammen i relativt kompakte sekvenser. Det kræver ofte at man opløser til hoved- og ledsætninger på dansk – og gerne flere af dem! Mine to sidste oversættelser fra russisk har faktisk begge vist sig – rent anslagsmæssigt – at være en del længere end originalerne.

Men det giver mig jo alt sammen mulighed for at vende tilbage til spørgsmålet om hvordan sprogforskelle indvirker på hvordan vi udtrykker os. Så jeg klager ikke!

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Jeg tror det har været brødrene Strugatskijs Picnic i vejkanten (kommer snart på Forlaget Kosmos), men det skyldes nok på mange måder at den kom efter et meget langt og hårdt år. Første del er nærmest en monolog, meget talesprogspræget, og jeg følte at det gav mig en større frihed: Rytme, tone, lyd var vigtigere end at finde den nøjagtige, præcise glose. Efter en lang populærvidenskabelig bog om søvn, var det en lise.

Bedste oversættelse du har læst?

Det ved jeg faktisk ikke. Dels prøver jeg at læse så meget som muligt på originalsprog, dels er jeg bange for at jeg som mange andre oftest lægger mærke til når oversættelsen halter …  Og dog: Karsten Sand Iversens oversættelse af Virginia Wolfs Orlando – den var fantastisk, let og smittende.

Hvor oversætter du?

Jeg sidder hjemme. Har overvejet noget kontorfællesskab, men da jeg arbejder bedst når der er stille omkring mig, synes jeg ikke rigtig det giver mening at tage et andet sted hen og så lukke døren! Det er jo heller ikke gratis.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

En ting jeg har set lidt på er hvordan jeg bruger ‘man’ vs. ‘de’, ‘du’, ‘en’ m.fl. når jeg oversætter til konstruktioner med et upersonligt/generaliserende pronomen på dansk. Det var et spørgsmål jeg pludselig stod over for da jeg skulle i gang med Hillary Clintons Hvad skete der (Rosinante) og det engelske ‘you’ og derefter en russisk roman På randen af glemslen af Sergej Lebedev (Forlaget Palomar) hvor det russiske ‘ty’ (du) bruges lidt atypisk som upersonlig/generaliserende pronomen. Det var ikke noget jeg havde fæstnet mig ved tidligere, så jeg gik tilbage og så på mine tre foregående oversættelser, og det viste sig at jeg her stort set udelukkende havde brugt ‘man’. Og jeg er ikke sikker på at det er helt dækkende for dansk sprogbrug! Så jeg skal læse noget mere dansk litteratur.

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Det er svært at sige, jeg tror der er mange tilgange. Men måske nysgerrighed? Over for teksten, over for det univers den beskriver, over for de ting man ikke ved noget om og må undersøge, og selvfølgelig over for sproget, både kilde- og målsproget. 

| Næste: Juliane Wammen modtager Kjeld Elfelts Mindelegat 2019 | Forrige: Første arabisksprogede forfatter vinder Man Booker International
No Comments

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.