Rimelige kontrakter til gavn for alle: Nye europæiske retningslinjer for litterære oversættere

Af Juliane Wammen

I slutningen af september udgav arbejdsgruppen for ophavsret i den europæiske oversætterorganisation CEATL et sæt retningslinjer for rimelige oversættelseskontrakter i hele Europa. Retningslinjerne er resultatet af flere års intensivt og fokuseret arbejde, der tog udgangspunkt i den såkaldte ”CEATL hexalog” – eller ”seks bud om ’fair play’ i litterær oversættelse”. Ved CEATL’s generalforsamling i Barcelona i 2016 fremlagde arbejdsgruppen, der består af medlemmer fra seks forskellige lande, et forslag om at udvide de seks bud og skabe nogle mere konkrete retningslinjer for kontraktforhandling. Dermed kunne alle aktører på bogmarkedet få et fælles grundlag for at indlede og føre forhandlinger om litterære oversættelseskontrakter.

 

Arbejdsgruppens medlemmer i Warszawa: Kevin Quirk, Gertrud Maes, Elisa Comito, Rafal Lisowski, Heikki Karjalainen, Morten Visby og Bjørn Herrman. Foto: Justyna Czechowska

 

Babelfisken har bedt den hollandske oversætter og medlem af arbejdsgruppen Gertrud Maes om at fortælle, hvad grundtanken er bag de nye retningslinjer, og om at uddybe, i hvilke situationer de kan vise sig særligt anvendelige.

 ”Vi har ønsket at tilbyde et redskab, der vil anspore oversætterne til at udfordre den nuværende kontraktforhandlings-praksis, og det skal ikke kun være tilgængelig for CEATL’s medlemsorganisationer, men for alle aktører på markedet for litterær oversættelse. Det er også derfor, vi har lagt retningslinjerne ud på den offentligt tilgængelige del af CEATL’s hjemmeside, og derudover håber vi og arbejder på at sprede nyheden om retningslinjerne så bredt ud som muligt.

Retningslinjernes anvendelighed varierer selvfølgelig meget fra land til land og fra situation til situation. Men for at komme med et eksempel: I nogle lande har oversætterne en følelse af, at de bliver uretfærdigt behandlet, men de er ikke i stand til at sætte fingeren lige præcis på det ømme punkt. I den situation kan retningslinjerne være med til at udpege og indkredse disse fornemmelser på en konkret og brugbar måde. For det andet kan retningslinjerne være ekstremt nyttige i de indledende forhandlinger med fx en forlægger eller en forlæggerorganisation om en (ny) standardkontrakt – som en tjekliste over hvilke vigtige punkter, der bør indgå som en ufravigelig del af forhandlingerne. Og for det tredje kan medlemsorganisationerne bruge retningslinjerne til at undersøge, hvordan situationen egentlig er i deres eget land: Er standardkontrakten lige så rimelig, som de forestiller sig, er vilkår og betingelser lige så gode, som de tror, og så videre.”

Hvordan blev retningslinjerne til, i mere konkret forstand – og hvad er fordelene og udfordringerne ved at arbejde i en europæisk kontekst?

 ”Først skrev arbejdsgruppen et udkast og sendte det til alle de delegerede i CEATL sammen med en opfordring til at diskutere og kommentere på teksten i deres respektive organisationer. Så gik en dynamisk proces i gang: Organisationerne kom med et væld af input, og best practices blev diskuteret med repræsentanter fra medlemsorganisationerne, både over e-mail og til CEATL’s årlige generalforsamlinger. Arbejdsgruppen bearbejdede alle inputs, forfattede den endelige version af retningslinjerne og forelagde dem på generalforsamlingen i 2018 i København, hvor de blev enstemmigt godkendt.

En af de store fordele ved at arbejde i en europæisk kontekst er, at det udvider ens egen horisont og perspektiv. Man får en indgående viden om forskellene mellem de europæiske bogmarkeder, og dermed også en meget reel forståelse af, at der er modstridende interesser på spil. Derudover får man et klarere perspektiv på sin egen placering og sine egne vilkår som oversætter på det marked, man selv er en del af – de ting man tager for givet og betragter som normale i sit eget land og i forhold til sine egne kontrakter, kan se meget anderledes ud i andre kulturelle og økonomiske kontekster. Omvendt gør den paneuropæiske kontekst det også vanskeligere at nå frem til et resultat, som ikke er uforeneligt med de enkelte nationale lovgivninger, men SAMTIDIG er acceptabelt for alle medlemsorganisationer. Det er temmelig udfordrende at formulere retningslinjerne på en måde, så de er abstrakte nok til at kunne anvendes i mange forskellige situationer, men konkrete nok til give mening og være brugbare.

For mig personlig har det været utrolig lærerigt at arbejde i en kontekst med så mange forskellige sprog og dermed være tvunget til at forklare om situationen i mit eget land på engelsk, der ikke er mit modersmål. Jeg var nødt til at overveje mine formuleringer meget nøje, også de aspekter jeg sikkert ellers bare ville tage for givet.

Hvordan ser du retningslinjerne blive brugt og distribueret fremover, både internt i CEATL og uden for organisationen?

 ”Som tidligere nævnt, vil retningslinjernes brugbarhed variere fra land til land: I nogle lande vil de forhold, retningslinjerne udtrykker, allerede ligge meget tæt på virkeligheden, i andre vil de lyde som en umulig drøm. Vi vil gerne tro på, at vores arbejde kan bidrage til at gøre disse drømme til virkelighed – ligesom det tidligere er sket, hvor nogle lande har haft tilsvarende fjerne drømme, og hvor disse drømme, efter hårdt arbejde og stor vedholdenhed, endte med at komme inden for rækkevidde, eller endda blev til virkelighed. Man har altid lov at håbe.

I en mere praktisk forstand ønsker arbejdsgruppen at tilskynde de CEATL-delegerede til at organisere events i forbindelse med retningslinjerne og tale om dem ved hver eneste relevante lejlighed, enten til events, som de selv organiserer, eller som de er inviteret til, både små og store. Som udgangspunkt er det især vigtigt at opfordre litterære oversættere til at lære deres egne landes ophavsretslovgivning at kende (hvis de har en) – for eksempel ved at igangsætte studiemøder i medlemsorganisationerne, hvor man sammenligner standardkontrakter og normale vilkår og betingelser med disse retningslinjer.

Det og også oplagt at bruge retningslinjerne som en mulighed for at gøre medlemmerne bevidste om hvad der allerede findes i deres organisationer, og hvad der stadig mangler at blive gjort. Man kan også præsentere og diskutere retningslinjerne i paneldebatter ved offentlige begivenheder. Og så bliver de delegerede selvfølgelig opfordret til at dele deres aktiviteter til inspiration for andre CEATL-delegerede og aktive i oversættermiljøerne generelt.

Derudover har vi distribueret retningslinjerne til parter uden for CEATL, fx den europæiske forlæggerforening, verdensorganisationen for oversættere FIT, PEN International og de internationale forfatterorganisationer International Authors’ Forrum og European Writers’ Council samt flere andre, i håb om at det at have et konkret dokument som udgangspunkt, vil gøre det nemmere for litterære oversættere at opnå rimelige forhold. På denne måde håber vi at fortsætte arbejdet inden for arbejdsgruppen: Vi vil være med til at skærpe bevidstheden om, hvor stor betydning det har med rimelige oversættelseskontrakter på det europæiske bogmarked – for alle involverede parter.”

 


Den 9. oktober mødtes CEATL’s arbejdsgruppe for ophavsret i Warszawa i Polen for bl.a. at tale om de ny retningslinjer og mødes med det polske oversætterforbund. Lyt her til en podcast, på engelsk, hvor bl.a. Gertrud Maes, CEATL’s formand Morten Visby og FIT’s formand Kevin Quirk deltog sammen med arbejdsgruppens øvrige medlemmer, Elisa Comito fra Italien, Bjørn Herrman fra Norge og Heikki Karjalainen fra Finland, foruden Rafal Lisowski, der var vært for begivenheden. 

 

No Comments

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.