Begyndelser

Forleden snusede jeg rundt i min lokale boghandler, Troels Boghandel i Svendborg, der faldt jeg over en fin lille udgivelse ved navn Begyndelser, som jeg varmt vil anbefale.

Begyndelser indeholder smagsprøver af i alt 31 oversatte romaner og noveller fra tysk til dansk fra 2010 – 2013, samt en præsentation af 20 oversættere fra tysk.

Det er Goethe-Institut Dänemark der står bag udgivelsen i samarbejde med Forlaget Vandkunsten, og den er ganske gratis. Tanken er at fremme interessen for oversat litteratur og vise, at der udkommer er flere spændende titler end blot de mest omtalte.

I forordet skriver udgiverne:

”At støtte oversættelser er en vigtig del af den litterære formidling. Hvordan kan vi ellers nærme os den fremmedsprogede litteratur og værdsætte og nyde den i dens fulde omfang, hvis ikke oversætteren giver os den nødvendige indsigt? Denne bog er af samme grund tænkt som en hyldest til oversætterene og deres arbejde for den litterære formidling mellem kulturene, med andre ord oversættelse som kulturudveksling.”

Så hvis du ikke allerede kender Jacob Jonia & Eugen Ruge, Aino Roscher & Olga Grjasnowa og Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad & Judith Hermann, vil jeg anbefale at begynde her.

God læselyst

sk

2 Comments
  • Dorthe Seifert

    3. maj 2013 at 8:11 Svar

    Der er også nogle eksemplarer af Begyndelser tilbage i Arnold Busck Købmagergade, hvis man bor i København. De er vist ifølge Goethe-instituttet blevet revet væk over hele landet. Det er en virkelig fin introduktion til ny tysk litteratur. – Dorthe Seifert

  • andersenmarie

    3. maj 2013 at 16:35 Svar

    Ellers prøv Atheneum …

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.