“Vi har gennem århundrederne udviklet sprog og begreber for litterær kritik, for kunstkritik, for musikkritik mm. Men kvalificeret analyse og vurdering af oversættelseslitteraturen findes stort set ikke”, skriver Anne Marie Bjerg her på Babelfisken. Andre diskuterer oversætteruddannelse, oversættelsesstrategier, konceptuel oversættelse, den engagerede oversætter, særlige forhold mht oversættelse af børnelitteratur, kriminalromaner, russiske udtryk, hvorfor oversætteren af en nobelprisvinder – eller af en hvilken som helst bog – alt for sjældent omtales, hvorfor nobelprisvindere slet ikke oversættes til dansk, og meget mere. Kort sagt tekster om oversættelsens og oversætternes vilkår i dagens Danmark.

Babelfiskens krediteringsundersøgelse 1. del: Medierne

Af Mette Olesen Som en del af Babelfiskens tema ”Oversætteren der blev væk” har vi i efteråret 2019 indledt en undersøgelse af problemet vedrørende manglende kreditering af oversætteren, i første omgang i forbindelse med litteraturanmeldelser. At oversætterens navn jævnligt mangler i forbindelse med anmeldelser, fremgår fx tydeligt af vores ”udeladelsesliste”.  Listen er langt fra udtømmende, da...

læs mere

Fuldstændig gennemsigtig – interview med oversætter Marie Tetzlaff

Af Christen Bonde Marie Tetzlaff har stået bag oversættelser af de store russiske klassikere, senest verdens måske bedste kærlighedsroman, Lev Tolstojs Anna Karenina (Gyldendal 2018). Hun er leder af Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg. Du har beskæftiget dig med meget forskelligt i din karriere – hvad fik dig til at arbejde med oversættelser? ”Jeg synes ikke, jeg har arbejdet med så meget...

læs mere

Nyt nummer af europæisk oversættermagasin

Sidst i december udkom andet nummer af det europæiske oversættermagasin Counterpoint (eller Contrepoint i den fransksprogede udgave). Magasinet handler om litterær oversættelse og oversættere, om oversætterpolitik, litteratur og oversætternørderi på tværs af Europa og udgives af den europæiske paraplyorganisation for oversættere, CEATL. I andet nummer kan man bl.a. læse om en franskmands...

læs mere

Kære … En korrespondance mellem to oversættere

I maj 2019 trykte Forfatteren en mailkorrespondance mellem de to litterære oversættere, Mette Holm og Juliane Wammen. Det blev til en virtuel samtale om sprog, skrifttegn, Murakami og om forholdet til de forfattere, de oversætter. Baggrunden var en samtale i litteratursalonen Den Røde Sofa på Københavns Hovedbibliotek i februar. Babelfisken har fået lov til at bringe artiklen fra Forfatteren...

læs mere

“En af vores fineste oversættere fra fransk”: Karen Nyrop Christensen

Af Miriam Vestergaard Kobbersmed [Artiklen blev bragt første gang i Dansk Oversætterleksikon i juni 2019. Her kan man desuden finde en fuldstændig bibliografi over Karen Nyrop Christensens oversættelser. samt kildeliste til anvendt litteratur i artiklen.] Karen Nyrop Christensen (14. september 1895 - 22. juli 1992) blev født og voksede op i København. Hun var datter af kirurgisk instrumentmager...

læs mere

Menneskerettigheder – også for oversættere?

Af Morten Visby Artiklen blev bragt første gang på engelsk og fransk i CEATL’s ezine Counterpoint/Contrepoint, der udkom 3. maj i år. Det betyder meget for mig som præsident for CEATL at få lov at skrive et par ord om et emne, der i øjeblikket ligger bestyrelsen meget på sinde, og som jeg derudover selv føler er helt centralt for vores arbejde som paneuropæisk oversætterorganisation. I vores...

læs mere

„for du kender dem selv…“

Om at oversætte steder: Søren Ulrik Thomsen og Per Kirkeby på tysk   Hvordan er det at oversætte fra dansk? Hvilke særegenheder, specialiteter og spidsfindigheder gemmer det danske sprog, hvilke udfordringer er der ved at overføre danske forfatteres værker til andre sprog og kulturkredse? Babelfisken har spurgt en gruppe dygtige, erfarne og kreative oversættere af dansk litteratur om med egne...

læs mere

Med pædagogisk hånd

Så har den tredje danske Ulysses-oversættelse set dagens lys – en interessant hybrid mellem lærebog og fan translation Af Ida Klitgård Anmeldelse af James Joyce: Ulysses. På dansk ved Bent Wiberg og Jens Feilberg. Med seks grafiske værker af Helle Frøsig. Forlaget Vandkunsten, 2019. Det er fem år siden, den danske presse gik i selvsving over Karsten Sand Iversens ”kunstnerisk kompromisløse”...

læs mere

“Gilgamesh” i ental

Af Sophus Helle  Når et værk bliver oversat, sker der typisk en hel række af forskellige metamorfoser på en og samme tid. Teksten bliver genskabt på et andet sprog, i et andet land, i en anden kontekst, i en anden tid og til andre læsere. Måske ændrer den sprogtone, indpakning eller lixtal, men når det drejer sig om litteratur fra efter Gutenbergs tid, beholder værket dog typisk sit oprindelige...

læs mere

Græsk litteratur mellem Øst og Vest – om oversættelse af moderne græsk litteratur

Af Pia Johansen De fleste danskere forbinder Grækenland med ferie, og når det gælder græsk litteratur, er det typisk de klassiske græske tekster, der først dukker op i bevidstheden hos danske læsere. Men det moderne Grækenland er ikke Antikkens Grækenland, og moderne græsk litteratur er ikke Homer, Platon og Sokrates. Litteraturen i nutidens Grækenland afspejler et samfund, der er præget af både...

læs mere

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.