Søren Fauth med diplomet

Søndag aften modtog oversætter og forfatter Søren R. Fauth Jan Sonnergaards Mindelegat ved en fest på baren Floss i København. Legatet blev givet for langdigtet Moloch – en fortælling om mit raseri, der udkom på Vandkunsten i 2020.

Ud over sit forfatterskab og sin stilling som lektor i tysk ved Aarhus Universitet har Fauth oversat en stor del af den østrigske dramatiker og prosaist Thomas Bernhards værker til dansk.

Legatet er oprettet til minde om forfatteren Jan Sonnergaard (1963-2016) og gives med det formål “på enhver flink og sødmefuld måde – altså i Jan Sonnergaards ånd – at støtte, hjælpe og i det hele taget opmuntre udøvende kunstnere og/eller værdigt trængende ved hjælp af en lille festlig overrækkelse af et legat.” Med æren følger således et pengebeløb, en af Sonnergaards ikoniske hawaiiskjorter, et diplom og en indbundet udgave af Sonnergaards sidste roman, Frysende våde vejbaner (Gyldendal 2015).

Stort tillykke med legatet til Søren Fauth!

 

close
Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.