Af Juliane Wammen

I begyndelsen af september i år udgav det svenske forlag Autor en Chap-boks med seks tekster af syv oversættere til eller fra det skandinaviske sprogområde. Oversætterne Shadi Angelina Bazeghi, Jean-Baptiste Coursaud, Patricia Fjellgren, Jennifer Hayashida, Anna Jansson og Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad har hver især fået frie hænder til at skrive om deres litterære praksis og deres overvejelser og visioner i den forbindelse.

Autor Chap II, som boksen hedder, er den anden i en kommende række af poetikker, som redaktionen tilknyttet Litterär gestaltning ved Gøteborgs Universitet har planer om at udgive. I den første var det forfatterne, der havde ordet, senere er tanken at spørge forlæggerne, men i dette tilfælde er det altså oversætterne, der får ordet. Babelfisken har talt med redaktør Merete Enggaard Jakobsen om udgivelsen og spurgte indledningsvist, hvorfor det overhovedet er interessant at lave en poetik for oversættelse:

Shadi Angelina Bazeghi. Foto: Jakob Dall

”I den første Autor Chap-udgivelse, Autor Chap I, inviterede vi seks forfattere til at skrive poetikker i chap-bogformat (Autor Chap-boksen består af seks hæfter), og der er jo en lang tradition for, at forfattere skriver om at skrive. På redaktionen talte vi så om, at det kunne være spændende at give en lignende plads til andre professioner i det litterære kredsløb til at skrive om deres arbejde (en såkaldt ‘poetik’), og her virkede oversættelse som et godt sted at starte.

Oversætteren glider ofte helt ud af billedet, når en bog lanceres og anmeldes (med mindre oversættelsen har alvorlige fejl), og vi var nysgerrige på at få nogle af de problemer, spørgsmål og tanker om, hvad det vil sige at oversætte en tekst fra et sprog til et andet frem og belyse det som et særligt arbejde. Vi ønskede ikke så meget at høre om oversættelse i generelle termer, men om specifikke erfaringer med specifikke tekster, oversætternes forskellige udgangspunkter og om nogle af de praktiske og materielle forudsætninger for deres arbejde.

Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad. Foto: Privat

Vi talte desuden om, at det var vigtigt for projektet ikke kun at invitere ‘forfatter-oversættere’ (forfattere, der har det som sidebeskæftigelse at oversætte), men at få ‘oversætter-oversættere’ med (oversættere, der har det som primær beskæftigelse), da vi havde en idé om, at de ville have andre perspektiver, og fordi vi så en tendens til, at en ‘oversætter-oversætter’ er mere usynlig i medierne, end en oversætter, der er en kendt offentlig forfatterfigur allerede. For mit eget vedkommende blev det tydeligt, da vi sad og brainstormede navne, at jeg stort set kun kunne nævne oversættere, der også var forfattere. Det er jeg så blevet lidt bedre til.”

Havde I bestemte læsere i tankerne, da I planlagde boksen og udvalgte oversætterne?

Jennifer Hayashida. Foto: Khashayar Naderehvandi

”Læserne skulle gerne være hvem som helst, egentlig – det håber vi i hvert fald – der har en interesse for litteratur. Men det er selvfølgelig klart, at den samtidig retter sig specielt til folk, der arbejder med oversættelse eller overvejer det. Vi har f.eks. tænkt, at det er oplagt at introducere den i undervisningssammenhænge.

Da vi udvalgte oversætterne, forsøgte vi til en begyndelse at få så mange navne i spil som muligt. Det skulle være navne, der så vidt muligt dækkede det skandinaviske område, da det er et af grundkriterierne for Autor Chap-serien. Senere snævrede vi så listen ind, samtidig med at vi forsøgte at få en god fordeling af køn, sprog og perspektiver.”

Bidragene har det til fælles, at de er meget praksisnære og sanselige. Har I stillet nogle specifikke spørgsmål, eller har oversætterne fået frit spil?

”Vi udarbejdede en såkaldt ‘programforklaring’, en tekst på cirka en side, hvor vi opridsede nogle af de overordnede problemstillinger og spørgsmål, som vi kunne se, at en praksis som oversætter stiller, og som vi syntes var interessante. På den måde var det åbent. Men vi skrev samtidig til hver af dem, hvorfor vi syntes, det ville være spændende at modtage netop deres bidrag, og i den forbindelse udviklede der sig nogle mere specifikke spørgsmål til den enkelte skribent.

Anna Jansson. Foto: Anna Lindberg

Det, der har overrasket mig mest ved teksterne, er, hvor meget der er på spil. Både personligt og politisk. Og hvor svimlende det er at arbejde med sprog. Som Anna Jansson skriver i sit bidrag (der handler om at lære sig arabisk): ’Ett enda ord öppnar en hel värld. Jag går in genom dörr efter dörr. Kommer jag längre in i språket, eller är jag på väg ut?’ Sproget har jo ingen kerne og alting er i bevægelse. Det er fascinerende, synes jeg, hvordan man på én gang kan opleve at komme dybere ind i en tekst eller et sprog og så samtidig dér støde på denne overflade, hvor tegnene løsriver sig og danser rundt ifølge deres egne logikker.”

Som poetik betragtet forsøger boksen tydeligvis at give et svar på spørgsmålet om, hvad netop denne type litterære praksis er og kan. Hvad er konklusionen på de spørgsmål, når man læser bidragene?

“Oversættelse åbner for mange grundlæggende spørgsmål om, hvad en litterær tekst overhovedet er for noget, hvad forskellige sprog kan udtrykke og ikke, og hvad den måde, et sprog fungerer på strukturelt, fortæller om dets samfund og kultur. Flere af bidragene i boksen lægger stor vægt på erfaringen og kroppens indlejrede viden. Det er en spændende kontrast til den formalistiske pointe, jeg samtidig fascineres af ovenfor.

Jean-Baptiste Coursaud. Foto: Privat

Under alle omstændigheder: Når man arbejder med oversættelse, er man nødt til at dybdelæse på en måde, der næsten ikke kan sammenlignes med noget andet. Jeg tænker, at det ville være fedt, hvis flere oversættere gjorde det til vane at producere en tekstlæsning efter hver oversættelse, hvor de erfaringer, oversætteren har gjort sig om teksten, måden den fungerer på og transporten fra kilde- til målsprog, kan høstes. Meget forsvinder i den almindelige, lidt hurtige læsning, og det bliver tydeligt i boksen, hvor stor viden oversætteren sidder inde med.

Og med hensyn til spørgsmålet om, hvad en god oversættelse er, har boksen vist fået det  spørgsmål til at eksplodere. Snarere end at give et præcist svar på, hvad en god oversættelse er, giver den måske først og fremmest indblik i forskellige oversættelsesprocesser, plads til diskussion af de mange måder et sådant arbejde kan foregå på, og spørgsmålene der knytter sig til det.”

Autor Chap I og Autor Chap II kan købes i Møllegades Boghandel i København og i Kunsthal Aarhus Boghandel i Aarhus


Merete Enggaard Jakobsen. Foto: Privat

Merete Enggaard Jakobsen, f. 1984, er uddannet cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med profil i Æstetisk Tænkning fra Københavns Universitet samt fra forfatterskolen Litterär gestaltning i Gøteborg. Hun er redaktør på forlaget Autor og fast anmelder på Litteraturmagasinet Standart.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.