Af Kristian Thomsen Purreskov

Når udenlandsk litteratur udkommer i dansk oversættelse, er det som oftest litteratur, der udkommer for første gang og dermed ikke tidligere har været tilgængelig for dem, der ikke er i stand til at læse det pågældende værk på originalsproget. Derimod står man ofte i en anden situation, når man arbejder med oversættelser af oldtidens og middelalderens litteratur. Her findes der i nogle tilfælde flere oversættelser af et værk, dvs., at der er en allerede eksisterende oversættelsestradition, som oversætteren må forholde sig til.

Illustration fra manuskript til Dante Alighieris Den guddommelige komedie. Fotograf The Granger Collection. Rettigheder: Leverandør NTB scanpix. Kilde: http://www.scanpix.no

Hvad angår den ældste litteratur – oldtidens og middelalderens – begyndte man for alvor at oversætte store dele af den til dansk i begyndelsen af 1800-tallet, og der således tale om en tradition, der rækker over 200 år tilbage. Vil man danne sig et overblik over de oversatte tekster, kan man gå ind på Oldtidens og middelalderens litteratur – i skandinaviske oversættelser (skandinaviske-oversaettelser.net), en bibliografisk database, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) står bag med Johanna Akujärvi og Lars Boje Mortensen som udgivere.

Jeg vil i denne artikel først præsentere databasen og dens anvendelsesmuligheder og dernæst give et eksempel på en aktuel dansk oversætter, Ole Meyer, hvis oversættelser optræder i databasen, og som aktivt forholder sig værkets oversættelsestradition, når han oversætter. Og der er mere på vej fra hans side: i 2021 udkommer han med et omfattende udvalg af den romerske digter Propertius’ elegiske digte. Chr. Gorm Tortzen er filologisk konsulent på udgivelsen, og Peter Laugesen skriver forordet.

Databasen, der har eksisteret siden 2010 og indimellem bliver opdateret med nye oversættelser (hen over den forgangne sommer med 600 nye titler), tilstræber at være en komplet bibliografi over oldtidens og middelalderens litteratur. Bibliografien er afgrænset således, at den medtager samtlige oversættelser trykt efter 1500 af litteratur skrevet før 1500. Den græske og latinske litteratur er sammen med den norrøne grundigst registreret, mens værker på de øvrige oldtidssprog og middelalderlige folkesprog optræder mere sporadisk.

Databasen er opbygget med udgangspunkt i originalværkets titel. Det vil sige, at hver enkelt publikation deles op i særskilte poster, såfremt den indeholder oversættelser fra flere forskellige værker. Det betyder også, at antologier og lignende er opdelt i særskilte poster. Dette er dog et tidskrævende arbejde, og oversættelser, der kun findes i antologier eller indgår i publikationer af den ene eller anden slags, vil derfor ikke altid være registrerede – endnu.

For at finde frem til en oversættelse kan man enten bruge søgefeltet eller gå frem via en af de tre indgange: ’Forfattere’, ’Titler’ eller ’Oversættere’. På den måde kan man altså hurtigt danne sig et overblik over det samlede antal oversættelser af et værk eller en forfatter. Men man kan altså også finde frem til en enkelt oversætters samlede produktion.

Tager vi oversætteren Ole Meyer som eksempel, kan vi konstatere, at han oversætter tekster fra forskellige sprog (engelsk, latin, italiensk) og fra forskellige perioder (antikken og middelalderen). Fra middelalderen drejer det sig om Dantes hovedværk Den Guddommelige Komedie og den anonyme Sir Gawain og den Grønne Ridder, mens en række udvalgte priapiske digte, nogle digte af Catullus og altså foreløbigt enkelte digte af Propertius er fra antikken.

Gawain and the Green Knight

Det kendetegner alle disse oversættelser, at Meyer har forsynet dem med indledninger, efterskrifter om digtet og dets oversættelseshistorie samt grundige kommentarer undervejs. En ældre tids litteratur stiller store krav til sin oversætter, der må anstrenge sig for at formidle den. Den røde tråd gennem de oversatte værker er dog først og fremmest Meyers grundige studier af originalværkets metrik, som han altid præsenterer sin læser for. Alle disse værker er på vers, og en oversætter må derfor fortage et valg. Skal oversættelsen være på vers? Skal man oversætte på originalens metrum eller bruge et andet? Dette er ikke noget enkelt valg, men på dansk opstod der i begyndelsen af 1800-tallet en tradition for at oversætte de antikke værker på originalens versemål. En vellykket dansk version af det græske heksameter banede vejen for, at princippet bredte sig til andre versemål.

Det slog igennem i de germanske sprog, men slet ikke i samme grad i de romanske, og princippet er således en del af den oversættelsestradition, en ny oversætter må forholde sig til.

I sine oversættelser lægger Meyer sig ligeledes tæt op ad originalens versemål, men han gengiver bestemt ikke versemålet ukritisk, og han afholder sig fra at tvinge det danske sprog ned i en form, der ikke passer til det. I stedet finder Meyer frem til en form, hvor det danske sprogs rytme og prosodi falder naturligt. Det resulterer eksempelvis i et fravalg af den specielle rimstruktur, terza rima, i Den Guddommelige Komedie, hvilket Meyer grundigt redegør for i sin indledning. I tråd med dette reagerer han også skarpt i en artikel i Vagant efter at være blevet skudt i skoene, at der findes omvendt ordstilling i oversættelsen af Komedien. Her slår Meyer fast, at han følger et princip om, at versemålet nøje skal afstemmes med målsprogets talesprog.

Ole Meyer er et eksempel på en bestemt type oversætter, der ofte optræder i DSL’s database over oldtidens og middelalderens oversættelser. Den ældre litteratur stiller ofte krav til sin oversætter om grundige studier af værket og dets beskaffenhed for at formidlingen af det kan blive vellykket. Og oversætteren må forholde sig til den oversættelsestradition, vedkommende selv træder ind i og uvægerligt bliver en del af. Denne tradition registreres altså løbende i databasen, hvori man både finder de ældste og de nyeste oversættelser af de pågældende værker.

Litteratur:

[Anonym:] Sir Gawain og den Grønne Ridder. En fortælling fra engelsk middelalder, ill. Lars Lauge, Multivers København 2018.

Goethes Romerske Elegier og Venetianske Epigrammer. Erotica Romana og Priapea, på danske vers af Ole Meyer, Multivers København 2012, 2. udgave 2015.

Dantes Guddommelige Komedie, på danske vers af Ole Meyer, Multivers København 2000, 5. udgave 2009, 4. oplag 2018.

Artikler:

”Replik om metrik”, i: Vagant 3/4 2019 (2020), s. 329-31

”»… tam gaudet in se « : Catullus XVI, XXII, XXXVI, XLII”, i : Aigis – nordisk tidsskrift for klassiske studier, 2020, 1. (http://www.igl.ku.dk/aigis/)

”Exsecratio contra fures – ad usum librarii”, i : Aigis – nordisk tidsskrift for klassiske studier, 2018, 1. (http://www.igl.ku.dk/aigis/)

”Propertius II 17: ‘Mentiri noctem’”, i : Aigis – nordisk tidsskrift for klassiske studier, 2018, 1. (http://www.igl.ku.dk/aigis/)

”»…letum non omnia finit«: Sextus Propertius i dag”, i: Aigis – nordisk tidsskrift for klassiske studier, 2016, 1. (http://www.igl.ku.dk/aigis/)

 

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.