I går modtog 29-årige Marieke Lucas Rijneveld og hendes engelske oversætter, Michele Hutchison, den fornemme internationale Bookerpris for debutromanen The Discomfort of Evening (De avond is ongemak).

Det er en grum, grim historie: Tiårige Jas bliver sur på sin bror fordi hun ikke må komme med ham og vennerne ud at skøjte, og ønsker ham død, hvorpå han går gennem isen og … ja, dør. Tilbage står Jas og hendes rabiat kristne landbofamilie med sorgen og tabet, som ingen må tale om og ingen vedkende sig. Jas ser til – og vender aldrig blikket væk.

Den danske oversættelse har vi til gode lidt endnu: Den kommer i 2021 på det helt nystartede Vinter Forlag. Vi glæder os allerede.

Den internationale Bookerpris uddeles hvert andet år til et værk, der er blevet oversat til engelsk inden for det seneste år, og prissummen (50.000 £) deles ligeligt mellem forfatter og oversætter.

Årets øvrige (shortlistede) nominerede er:

Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.