Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

En kombination af mange års studier og tilfældets musik! Da jeg var færdig med at læse filosofi på universitetet, fik jeg udgivet et par artikler og en bog på Forlaget Klim. Min gode ven og studiekammerat Jens Peter Kaj Jensen blev ansat på forlaget, og i 2001 fik jeg så mulighed for at oversætte den norske filosof Lars Fr. H. Svendsens Ondskabens filosofi. Jeg har oversat lige siden – især bøger om psykologi, pædagogik, historie, videnskab, samfund, litteratur og filosofi.

Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?

Da jeg begyndte at studere filosofi i 1989, var der stadig mange store værker, der ikke var oversat, så det var bare at gå i gang med Schopenhauer, Nietzsche, Heidegger osv. på originalsproget. Så på den måde lærte jeg for alvor tysk. Ud over tysk oversætter jeg især engelsk, men også norsk og lidt svensk. Jeg har hverken studeret sprog eller boet i nogle af de pågældende sprogområder, så det er noget, der er kommet hen ad vejen. Som oversætter af faglitteratur er det naturligvis vigtigt at kunne det sprog, man oversætter fra, men mindst lige så vigtigt er det at kunne formulere sig godt og sikkert på dansk og have et godt kendskab til akademisk begrebsbrug.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Jeg oversætter bredt inden for de humanistiske fag, men især de seneste 4-5 år har jeg koncentreret mig om store nonfiction-værker og især filosofi. Eksempler på oversættelser, der falder i den førstnævnte kategori, kunne være Daniel Kahnemans At tænke hurtigt og langsomt og Yuval Hararis Homo Deus. I de seneste år har jeg især forsøgt at få så mange filosofioversættelser som muligt. Det er bl.a. blevet til tre bøger af briten Simon Critchley, Frygtens monarki af Martha Nussbaum, Ensomhedens filosofi af Lars Fr. H. Svendsen og fire værker af Hannah Arendt, herunder Åndens liv.

Jeg kan også godt lide at oversætte bøger, der kombinerer biografi og filosofi – to eksempler på dette er Sue Prideaux: Nietzsche (udkom foråret 2020) og Wolfram Eilenberger: Troldmændenes tid (der udkommer efteråret 2020). Således glæder jeg mig meget til næste år, hvor jeg skal oversætte et nyt stort værk om Hannah Arendts liv og værk. Min satsning på filosofi har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg har et forlag – Klim – som virkelig satser på filosofi, og to redaktører – Michael og Camilla – som er fantastiske til at finde gode filosofibøger til oversættelse, så tak til dem!

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Det er altid tilfredsstillende at arbejde med noget, som man virkelig brænder for, så derfor er det selvfølgelig mere tilfredsstillende at oversætte en biografi om Nietzsche end om Napoleon, selv om begge ting kan være givende. I forbindelse med arbejdet med Sue Prideaux: Nietzsche rejste jeg i 2018 i 14 dage i Nietzsches fodspor gennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig og besøgte hans grav, fødested, barndomshjem, gymnasium, universitet og flere af de byer, huse og lejligheder, han boede i, og de bjerge, han vandrede i. Det var – for at bruge et ord, som den unge Nietzsche brugte – wunderhübsch, og gav en ekstra dimension til arbejdet med bogen.

Det har også været meget givende at oversætte Eilenberger: Troldmændenes tid, der handler om Heidegger, Wittgenstein, Cassirer og Benjamins liv og værk i 1920’erne. Det er også helt særligt at oversætte Hannah Arendt, fordi hun tænker og skriver så lysende klart og selvstændigt. Men skal jeg særligt fremhæve en enkelt bog, må det være Bowie af den britiske filosof Simon Critchley. Jeg oversatte den i ugerne lige efter Bowies død, og som mangeårig Bowie-fan var det en rørende måde at sige farvel på. Jeg lavede en playliste, ’Soundtrack to ’Bowie’ by Simon Critchley’, som består af alle de sange, der nævnes og analyseres i bogen. Find den på Spotify.

Bedste oversættelse du har læst?

Jeg kunne nævne mange. Inden for filosofiens verden kan man for eksempel nævne Claus Bratt Østergaards oversættelse af Kants Kritik af den rene fornuft. Det er imponerende, hvordan oversætteren har kunnet gøre denne notorisk vanskelige bog fra 1781 med de lange, slyngede sætninger tilgængelig for et moderne publikum. Inden for filosofien kan man også fremhæve Christian Rud Skovgaards oversættelse af Heideggers Væren og tid eller Sofie Kluges oversættelse af Walter Benjamins Det tyske sørgespils oprindelse.

Jeg kan ikke det mindste japansk eller ungarsk, men er imponeret over, hvordan Mette Holm med et tilsyneladende enkelt sprog formår at gøre Murakami magisk, og hvordan Peter Eszterhás kan formidle Péter Nádas’ ”sanselige, kropsfænomenologiske stream of consciousness”, som jeg vil kalde hans stil, i nærmest uendelige ordarabesker på dansk.

Hvor oversætter du?

Derhjemme på mit lille kontor med Bowie-, Schiele- og Klimt-plakater på væggene med udsigt til en syrenbusk og formiddagssolen. Jeg hører altid musik, når jeg arbejder. Det kan være alt fra klassisk over 80’er-hits til ny elektronisk musik, det må blot ikke være med danske tekster, det forvirrer alt for meget. Det er eksempelvis godt at oversætte Lars Fr. H. Svendsen til Pet Shop Boys og at læse korrektur til Svanesøen.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

Da jeg for nogle år siden blev spurgt, om jeg ville oversætte Hannah Arendts The Life of the Mind, gik der næsten et år, før jeg sagde ja, hvilket først og fremmest skyldes titlens Mind. I sidste ende viste det sig, at titlen kun kunne oversættes med Åndens liv og ikke fx Bevidsthedens liv, men det er virkelig kun den mindst ringe løsning, for ordet mind dækker over den mentale, åndelige, bevidsthedsmæssige, indre instans i mennesker, der tænker, vil og dømmer – fra grækerne over romerne til middelalderens kristne filosoffer og det 19. århundredes tyske filosoffer. Det er der ikke rigtig noget enkelt ord, der kan spænde over – i hvert fald ikke på dansk. Men det fungerede da.

Som oversætter af faglitteratur er det vigtigste at være helt klar, når det handler om et værks hovedbegreber. I forhold til oversættere af skønlitteratur har jeg den fordel, at jeg i tilfælde, hvor en oversættelse af et begreb kræver en særlig forklaring, kan indsætte en forklarende fodnote. Det gør det hele lidt nemmere.

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

En solid blanding af viden, sved, indlevelse, grundighed, fantasi, konsekvens, flid, fornemmelse for rytme, videbegær, stamina, nysgerrighed og stædighed. Det er også vigtigt at have en behørig, men ikke overdreven respekt for originalen, og så er det ikke mindst vigtigt at have forståelse for bogen som helhed, som værk. Hvert eneste ord i hver eneste sætning skal optimalt set passe ind i den større helhed, som værket er – som en tone i en symfoni.