Af Ulla Gjedde

Kunne du tænke dig at rykke kontoret til den sydfranske by Arles i en periode fra syv dage til tre måneder? Har du lyst til at oversætte/redigere en oversættelse i enestående historiske omgivelser? Så læs med her:

Arles set fra Rhone-floden. Foto: Lionel Roux

Når man kommer fra Trinquetaille-broen over Rhône og ser Arles knejse sandfarvet og lidt skødesløst på den anden side, fornemmer man, at man nærmer sig en selvbevidst by med historisk tyngde. Indrammet af blå himmel foroven og smaragdgrønt flodvand med små, legesyge bølger forneden er det, som om byen ved, at den er lige til at male. Præcis det syn har mødt de tilrejsende i de lidt over 2000 år, byen har eksisteret. Bykort fra Arles’ mange storhedsperioder bekræfter, at bykernen ikke har forandret sig synderligt, helt nede på gadenetsplan ligger byen stort set, som den lå, efter at Julius Cæsar grundlagde den i 46 f.Kr. Allerede 1000 år forinden havde keltere, ligurere, fønikere og ikke mindst etruskere været bosat her. Arkitektonisk er Arles et overflødighedshorn af vidunderlige bygningsværker fra romertid, højmiddelalder, renæssance og klassicisme, så det virker i høj grad berettiget, at byens romerske og romanske bygninger siden 1981 har været på Unescos verdensarvsliste.

Men det er egentlig ikke det, vi skal tale om. Jo, det er, for alt i Arles er gennemstrømmet af historie, også dit måske kommende refugium.

Det internationale kollegium for litterære oversættere, CITL (Collège International des Traducteurs Littéraires) ligger midt i Arles i det nedlagte hospital Hôtel-Dieu fra 1583, hvor van Gogh en kort tid var indlagt. Det tidligere hospital og kloster har siden 2002 fungeret som byens kulturhus med et mediatek, regionalt arkiv, udstillingslokaler, en lille café samt det franske oversætterkollegium. Over 700 kvadratmeter, fordelt på to etager, stilles til rådighed for de residerende oversættere. I underetagen er der et fantastisk arbejdsbibliotek med 19.000 værker på 51 sprog, ligesom der er mulighed for at arbejde ved de ti stationære computere. Nogle arbejder på deres værelser, andre vælger biblioteket, som også indimellem benyttes af lokale oversættere. Der er historisk schwung over at sidde i det højloftede lokale, som i øvrigt er åbent i alle døgnets timer. Man låser sig ind via en kode.

Oversætterkollegiet, Espace van Gogh. Foto: Office de Tourisme d’Arles

Selve oversætterkollegiet rummer otte værelser med hems og eget badeværelse. Derudover er der et stort fælleskøkken samt en vidunderlig tagterrasse, hvor man gerne hænger ud om aftenen med de andre oversættere, der kommer fra hele verden, dog fortrinsvis Europa.

For at komme i betragtning til et ophold skal man sende en ansøgning og kunne dokumentere, at man har en forlagskontrakt. Som hovedregel gælder, at man enten skal oversætte til eller fra fransk. Dog kan der dispenseres fra den regel. Desuden er det et krav, at man kan tale fransk.

På hjemmesiden står, at det koster 20€ i døgnet at bo der. Dog kan man søge om et legat, og det er mit indtryk, at alle, som søger legatet, får det. Opholdet er således gratis. Det skal dog præciseres, at man er på egen kost.

Hvordan kommer man til Arles?

Man kan tage et fly (eller et tog) til Paris og derfra tage en TGV, det franske hurtigtog til Nîmes eller Avignon, og derfra tage et lokaltog til Arles. Eller man kan flyve/køre til Marseille og derfra tage et regionaltog til Arles. Fra togstationen i Arles er der 15-20 minutters gang til oversætterkollegiet. Dog kan man gratis tage den lille lokale bus ind til byens centrum.

Markedet i Arles. Foto: Office de Tourisme d’Arles

Når man nu er rejst så langt, skal man naturligvis leve sig ind i livet i denne helt særlige provencalske by. Det gør man blandt andet ved at lægge sine madindkøb på det lokale marked onsdag og lørdag. Her venter en oplevelse, der sætter alle sanser i svingninger: krydderdufte, varme, stærke farver, lavendel, oliven, spidse røde jordbær fra Carpentras, snehvide gedeoste fra små lokale producenter, stegte kyllinger på roterende spid, ratatouille, taboulé, paella i store pander, sæbe fra Marseille, ris fra Camargue, vandmeloner og nektariner, som driver af saft; der smages, vurderes, snakkes, flirtes, og penge og varer skifter hænder i en stadig strøm i de fem timer, den gastronomiske komedie varer. Solen skinner formentlig, karussellen kører, og på en nærliggende græsplæne har en gruppe ældre herrer trukket sig tilbage fra verdens tummel med et parti boules. Oui, oui, det er Provence med hele det store udtræk.

Frédéric Mistral. Foto: Nobel-fonden

Vi skal også lige nævne Vincent van Gogh. Han kom til Arles i 1888 og blev her for alvor forløst som kunstner. Byen tog dog ikke godt imod ham, faktisk formulerede byens indbyggere en underskriftindsamling mod hans tilstedeværelse i byen og fik ham forvist, men det er en anden historie.  Han boede i det gule hus, som bystyret i Arles har været så talentløst at jævne med jorden. Samme skæbne var ved at overgå det gamle hospital, men det blev så gudskelov reddet, således at oversættere fra hele verden kan komme og arbejde her.

Byen har fostret en nobelpristager i litteratur, Frédéric Mistral, der i 1858 skrev Mirèio, provencalsk for Mireille, et langt episk digt om ulykkelig kærlighed. Mistrals fortjeneste er at have genoplivet provencalsk sprog.  Til gengæld kan man næppe klandre forfatteren for mistral-vinden, som er en kold, ubehagelig vind, der især hærger i vintermånederne og om foråret.

I juli måned er der kunstneriske fristelser i form af teaterfestivalen i Avignon samt en fotofestival i Arles. Begge begivenheder har internationalt format.

Sidst, men ikke mindst ligger det navnkundige forlag Actes Sud i Arles. Forlaget driver også en kvalitetsbiograf samt en lille café.

Resumé:

  • For at komme i betragtning til et oversætterophold på CITL skal du tale fransk og helst oversætte til eller fra fransk
  • Det er muligt at søge om at få dækket selve opholdet fra en uge til tre måneder ved at søge et legat
  • Læs mere her (på fransk) og på: og på engelsk her.

 


Ulla Gjedde. Foto: Henrik Brøndsted

Ulla Gjedde, f. 1958, har oversat skønlitteratur, poesi, drama og faglitteratur fra henholdsvis fransk, tysk og engelsk. Oversættergerningen er i de sidste par år sat i bero til fordel for sprog- og kulturformidling i sprogskolen Fransk på Frederiksberg