Oversættelse af faglitterære værker bliver ofte fejlagtigt betragtet som en mindre ‘fin’ eller nemmere form for oversættelse end den skønlitterære. Men der er selvfølgelig lige så store forskelle på kvalitet og kompleksitet inden for den ene som den anden gren af oversættelsen. Og begge grene har brug for dygtige oversættere, ikke mindst i et lille sprogområde som det danske. En af dem, der gør sig særlig bemærket inden for oversættelsen af kompleks og stilbevidst faglitteratur er Joachim Wrang, hvis passion ligger inden for det tyske og engelske sprogområde, men som også oversætter fra norsk og svensk. Senest er hans oversættelse af Hannah Arendts hovedværk, Åndens liv, udkommet til stor og berettiget anerkendelse i efteråret 2019. Christen Bonde fra BogMarkedet lavede i den forbindelse et interview med Wrang, som Babelfisken har fået lov at bringe her i en lettere opdateret udgave.

Joachim Wrang. Foto: Tanja Vilandt

Hvorfor kastede du dig i sin tid over oversættergerningen?

Det startede vel egentlig lidt som et tilfælde, men blev med det samme til en passion. I slutningen af 1990’erne gjorde jeg efter afsluttet filosofistudie i nogle år rent, samtidig med at jeg forsøgte at komme i gang med at skrive. Det blev til et par artikler og en bog, der udkom på Forlaget Klim. Jeg sendte også et par ansøgninger om mulige oversættelser, men det var først, da min ven Jens Peter Kaj Jensen blev ansat på Klim, at jeg kom i gang. Min første oversættelse var fra norsk: Ondskabens filosofi af Lars. Fr. H. Svendsen. Jeg har siden oversat otte bøger af Svendsen om bl.a. mode, arbejde, frygt og ensomhed. Jeg startede således med at oversætte filosofi, men har siden oversat alt fra pædagogik til historie, psykologi, biografier og store nonfiction-bøger. De seneste år har jeg dog forsøgt først og fremmest at få filosofiske oversættelser. Ud over norsk oversætter jeg især fra engelsk, men også fra tysk og svensk.

Oversættelse bevæger sig et eller andet sted mellem ord-til-ord-ordbogsarbejde og gendigtning for at ramme ånden. Vil du give nogle eksempler på, hvordan du arbejder?

Når jeg oversætter filosofiske værker, er det vigtigt at få selv de mindste betydningsnuancer med og at overføre hele begrebsapparatet så præcist som muligt til dansk. Derfor giver det måske ikke rigtig mening at tale om gendigtning i den forbindelse. Men samtidig gælder det selvfølgelig om at få det til at lyde så godt som muligt på dansk og at opnå en form for horisontsammensmeltning med forfatteren. Nogle gange kræver en bog både et stort begrebsligt arbejde og et stort sprogligt arbejde – et godt eksempel på dette er Sue Prideaux’ biografi Nietzsche, som jeg oversatte sidste år, og som udkom her i januar af 2020. Værket er fyldt med begreber fra det 19. århundredes filosofi, men samtidig skriver forfatteren et meget blomstrende sprog, som det gælder om at få til at lyde lige så dionysisk på dansk. Det er også vigtigt, at man, når man for eksempel oversætter uddrag fra Nietzsches breve, rammer et sprog, som hverken lyder alt for altmodisch eller alt for moderne. I 2018 rejste jeg for øvrigt i 14 dage i Nietzsches fodspor gennem Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig og besøgte hans grav, fødested, barndomshjem, gymnasium, universitet og flere af de byer, huse og lejligheder, han boede i, og de bjerge, han vandrede i. Det var – for at bruge et ord, som den unge Nietzsche brugte – wunderhübsch.

 Hvad er den mest interessante bog (eller forfatterskab), du har arbejdet med som oversætter?

Jeg har efterhånden oversat mere end 90 bøger, og selv om der er flere favoritter imellem, er det svært at pege på en enkelt. Det var fx en stor oplevelse, da jeg i 2009 oversatte storværket 1001 bøger du skal læse før du dør. Jeg er glad for at oversætte tænkere som Lars Fr. H. Svendsen, John Dewey, Daniel Kahneman, Yuval Harari, Simon Critchley og Martha Nussbaum, men skal jeg fremhæve en enkelt forfatter, må det være Hannah Arendt. I 2010 oversatte jeg samlingen Eksistens og religion, og siden fulgte hendes Om revolution (2012). I efteråret 2019 kom så hendes filosofiske hovedværk Åndens liv, som virkelig var et stort arbejde og samtidig en stor fornøjelse at oversætte.

Åndens liv er et værk på 500 sider, som det tog mig mere end et halvt år at oversætte. Det skulle have været et værk i tre dele. Undervejs i Åndens liv kommer vi igennem filosofihistorien hele to gange – en gang med fokus på tænkning, en gang med fokus på vilje – fra de gamle grækere over romerne, de første kristne filosoffer og middelalderfilosofferne frem til de vigtigste tyske filosoffer i det 18., 19. og 20. århundrede. I den forbindelse har en af udfordringerne været at bruge de helt rigtige begreber på dansk – som fx ’forstand’, ’fornuft’, ’bevidsthed’, ’ånd’ – på de rigtige steder i bogen. Heldigvis fik jeg stor hjælp af, at store filosoffer som Platon, Kant og Hegel de seneste par årtier er blevet utroligt godt oversat til dansk. Det hjalp både med citater (der er mere end 900 litteraturhenvisninger i bogen!) og med at finde de rigtige begreber. Som oversætter af filosofi skriver man på den måde videre på andre oversættelser og er med til at påvirke det filosofiske sprog på dansk. Åndens liv er også en bog, der gav anledning til at opfinde nye ord på dansk, hvoraf mine yndlingsord nok er ’afsanse’ og ’ipsedixitisme’.

Apropos Arendt og arbejdet med Åndens liv: Jeg blev i forbindelse med et tidligere interview (bragt i Politiken 8. oktober 2019) spurgt: ”Hvad voldte størst problemer i forbindelse med at oversætte et stort filosofisk værk om det indre liv fra en kvindelig hånd (eller er det slet ikke noget, man overvejer som oversætter?) Jeg mener bare: er processen 1:1, eller er man som oversætter nødt til at kunne sætte sig i forfatterens sted?” Jeg svarede: ”Hannah Arendt ville bestemt have sig frabedt at blive kaldt en kvindelig filosof! Når hun skriver om det indre liv, menes der det sjælelige og åndelige liv, der er fælles for alle mennesker. I værket stiller hun de grundlæggende filosofiske spørgsmål, hvad det vil sige at tænke, og hvad det vil sige at ville. I den forbindelse er den bedste måde ’at sætte sig i forfatterens sted’ på at have kendskab til de filosoffer, hun skriver om, og de filosofiske begreber, hun bruger. Når en oversættelse lykkes, kan man tale om en horisontsammensmeltning, en forening mellem forfatter og oversætter, mellem den originale tekst og oversættelsen. Arendt tænker så klart og skriver så lysende klare sætninger, at det som oftest er muligt at få hele betydningen med på dansk. Dette hjælpes også på vej af, at de filosofiske begreber på dansk er meget beslægtet med de filosofiske begreber på tysk – man må ikke glemme, at selv om Arendt efter sin flugt fra nazisterne under anden verdenskrig blev amerikaner og resten af sit liv primært skrev på engelsk, er hele hendes begrebsapparat funderet i det tyske sprog.”

Her i 2020 skal jeg oversætte to artikelsamlinger med tekster af Hannah Arendt (den ene kommer til at hedde Om sandhed og løgn i politik, den anden vil være en samling af hendes tekster om pædagogik), og i 2021 skal jeg oversætte en stor tysk bog om hendes liv og værk – en såkaldt intellektuel biografi – der er ved at blive skrevet. Det glæder jeg mig meget til, og jeg håber også at komme på en interrailtur i hendes fodspor fra Königsberg (Kaliningrad) over Berlin, Hannover, Marburg og Heidelberg til Paris og Gurs.

Dit sprog er din verden, er det blevet sagt – altså at man tænker forskelligt alt efter, hvilket sprog man bruger. Groft sagt. Du oversætter fra en håndfuld sprog – oplever du forskel på at oversætte fra eksempelvis norsk i forhold til at oversætte fra tysk?

Ja, der er stor forskel på, hvilket sprog man oversætter fra. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være svært at oversætte norsk skønlitteratur, men norsk faglitteratur er lige ud af landevejen. Jeg har primært oversat fra engelsk, men er også begyndt at oversætte tysk igen efter nogle års pause. Jeg har her i begyndelsen af 2020 afleveret min oversættelse af Wolfram Eilenberger: Troldmændenes tid, som handler om filosofferne Heidegger, Wittgenstein, Benjamin og Cassirer og deres liv og værk i det årti, der gik fra 1919 til 1929. Den bog er sindssyg god, synes jeg selv.

Engelsk og tysk er to vidt forskellige sprog at oversætte fra. Engelsk er et meget mere righoldigt sprog, og der skal man virkelig anstrenge sig for at bruge det danske sprog fuldt ud for at få alle nuancer i originalen med. Nogle gange får man en gave, som når man kan oversætte den admiring wonder, som ifølge Hannah Arendt er filosofiens begyndelse, til det smukke ’beundrende undren’ på dansk. Det er ekstremt tilfredsstillende at oversætte filosofi fra tysk. De fleste filosofiske begreber på dansk har enten tyske rødder eller samme rødder som de tyske begreber, og derfor er det ofte muligt at få alle betydninger med i en oversættelse af en tysk filosofisk tekst. Jeg betragter også tysk som det sprog, der mest præcist kan beskrive verden og menneskets plads i den.

 

Interviewet blev bragt i BogMarkedet d. 28. november 2019.