I år blev bibliotekspengene, de 183 mio kroner, som Slots- og Kulturstyrelsen hvert år uddeler til landets forfattere, oversættere og illustratorer, uddelt lidt tidligere en normalt. Det skete efter ønske fra kulturminister Joy Mogensen og på kraftig opfordring fra de to forfatterforeninger, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, som i disse dage arbejder hårdt for at få politikere og embedsmænd til at forstå, hvordan arbejds- og levevilkår faktisk forholder sig for landets skabende bogkunstnere.

I lyset af COVID-19-krisen er flere hjælpepakker til erhvervslivet blevet vedtaget, og der virker som om der er gode intentioner fra politisk hold, selvom det endnu ikke helt er lykkedes at trænge igennem. Ifølge Bog- og Litteraturpanelets rapport fra 2016 er der 27 % af de danske forfattere, oversættere og illustratorer under 60 år har en samlet årsindtægt på under 100.000 kr., og 37 % ligger under 180.000 kr. Sidstnævnte var den fra politisk side oprindeligt foreslåede bundgrænse for, at man kunne kvalificere sig til hjælp, men gennem intenst lobbyarbejde over de seneste uger er det lykkedes foreningerne at få sænket den bundgrænse til 100.000 kr. Det er et stort fremskridt og vil gøre meget for hjælpe dem, der har størst hjælp behov. Men samtidig lever mange kunstnere med et kludetæppe af indkomstformer, og det er der stadig ikke taget ordentligt højde for i hjælpepakken. Læs om detaljerne i hjælpepakken her.

Den tidlige udbetaling af bibliotekspengene er et fint og velkomment initiativ, som de 10.481 personer, der i år får udbetalt dem, kan glæde sig over. Men hvis der også skal være udøvende kunst efter krisen er overstået, ville en mere grundlæggende hjælp være tiltrængt. Og hvis en følgevirkning af hele denne krise blev, at de lovgivende og udøvende myndigheder endelig forstod, hvad de reelle levevilkår er for forfattere, oversætter og illustratorer, ville det love godt for fremtiden i bredere forstand. Læs pressemeddelelsen fra forfatterforeningerne her.

Foreløbigt blot et stort hurra for at bibliotekspengene findes, og at så mange, også oversættere, får del i denne unikke støtteordning, som forfatteren Thit Jensen var idekvinde bag for 101 år siden.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.