Af Christen Bonde

Allan Hilton Andersen. Foto: Kirsten Heltner

Dansk Oversætterforbunds Ærespris gik i år til en yderst produktiv repræsentant for standen: Antallet af oversatte titler er nået op på mere end 100, siden Allan Hilton Andersen begyndte at oversætte i de tidlige 1980’ere – se den fulde liste her. Priskomitéen motiverede sit valg med, at Allan Hilton Andersen besidder en: ”imponerende viden om bibeltekster, klassisk litteratur, popkultur og meget andet gør, at han fanger selv de mest subtile referencer i de tekster, han oversætter. Ligeledes har han et skarpt øje for dialog og for at omsætte den til et lydefrit, velklingende dansk.”

Hvorfor kastede du dig i sin tid over oversættergerningen?

”Jeg har været fascineret af sprog, lige siden jeg lærte at læse, og jeg har altid skrevet meget. Men den litterære oversættelse kom ved et tilfælde. Jeg var ansat på politisk revys forlag og var i den forbindelse til et møde på Modtryk, hvor Mogens Boisen også var til stede. Han blev spurgt, om han ikke ville oversætte to bind noveller af Alan Sillitoe. ‘Det gider jeg ikke,’ sagde han. ‘Honoraret står ikke mål med anstrengelsen her.’ Og så tilbød jeg mig selv. For en sikkerheds skyld oversatte jeg dem med en kollega, Helle Gøtzsche, og så kørte det ellers. Indtil for fire år siden oversatte jeg i min sparsomme fritid, men her på falderebet er det på fuld tid.”

Oversættelse bevæger sig et eller andet sted mellem ord-til-ord-ordbogsarbejde og gendigtning for at ramme ånden i værket. Vil du give nogle eksempler på, hvordan du arbejder?

”Ved nært beslægtede sprog kan det være ord-til-ord – med de fælder, der altid er indbygget. Men oversættelse er en øvelse i at formidle både et sprog og en kultur. Jeg er velbevandret i den engelsksprogede verden, men når det drejer sig om for eksempel maorierne i New Zealand eller engelsk skrevet af en inder eller en pakistaner, bruger jeg meget mere tid på en oversættelse – og ofte
sker det ved at læse andet af de pågældende forfattere end det værk, jeg skal oversætte. På den måde kan man være heldig at fange de vigtige nuancer, der helst skal med i en god oversættelse. Det ændrer ikke ved den kendsgerning, at man kan begå fejl. Det er irriterende, men sådan er det. Hvis man er heldig, har man en dygtig redaktør eller korrekturlæser. Det har jeg altid haft, og det er jeg glad for.”

Hvad er den mest interessante bog (eller forfatterskab), du har arbejdet med som oversætter?

”Det kommer an på, hvilken genre vi taler om. Jeg var meget glad for at oversætte finlandssvenske Claes Anderssons poesi. Det var også sjovt at gennemrette fem gamle oversættelser af Graham Greene og få øjnene op for, hvor anderledes man oversatte dengang. Så er der den skæve og fremmedartede litteratur som Keri Hulmes Marvfolket, Daniyal Mueenuddins Andre steder, andre drømme og ikke mindst Indra Sinhas fantastiske Dyrets folk. Noget helt andet er enkelte oversættelser, jeg har lavet til engelsk, herunder Jytte Rex’ store, fascinerende bog om grafikeren Palle Nielsen, Timebog/Hour Book. Krimierne må man heller ikke glemme. William McIlvanney, Nesbø, Billingham, Persson, Kepler. Især McIlvanney og Nesbø har jeg haft et godt og tæt samarbejde med. Og noget af det bedste: Denne helt specielle følelse, når man oversætter en forfatter, der skal ud på dansk første gang, og man ved, at man her har fat i noget stort. Det er sket to gange for nylig med Lisa Hallidays forunderlige Asymmetri og Elizabeth Winthrops dystre sydstatsroman Nådestolen. Hold øje med dem.”

Du har netop [marts 2019, red.] modtaget Dansk Oversætterforbunds Ærespris – hjertelig tillykke med det! Hvad betyder det for dig at modtage denne pris?

”Tak – det er stort. Man er jo indstillet af sine gode, dygtige kolleger og Kunstfonden. Og det er jeg meget taknemmelig for.”

Interviewet blev oprindeligt bragt i BogMarkedet d. 2. april 2019.

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.