Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Sidst i 1980’erne havde jeg skrevet en del romaner og først og fremmest børne- og ungdomsbøger. Det må have været på den baggrund at Flemming Møldrup på Carlsen i 1988 spurgte om jeg kunne tænke mig at oversætte en bog. Det kunne jeg godt. Et par dage efter læste jeg den første sætning i Paula Fox’s ungdomsroman THE MOONLIGHT MAN –the sound of a flute awakened Catherine Ames … – og skrev den på dansk.

Lyden af en fløjte vækkede Catherine Ames.

Jeg husker stadig glasklart hvordan jeg overvejede at vende sætningens elementer om.Catherine Ames vågnede ved lyden af en fløjte. I dag ville jeg måske have gjort det. Måske. Den slags er, som I ved, altid en afvejning. Troskab mod forfatteren over for troskab mod den oversatte tekst.

Jeg husker at jeg dengang sad ved min skrivemaskine og bid for bid omdannede Fox’s fine engelske tekst til dansk. Og ja, en elektrisk skrivemaskine, ikke en computer, og manuskriptet var uden en eneste overstregning eller synlig rettelse da jeg afleverede det. Jeg kan huske at jeg tænkte: Yes! Det her er din rette hylde; det er det du skal lave. Så ja, derfor. Det var ligesom at vende hjem.

Da jeg afleverede bogen til Møldrup, læste han den og sagde noget i retning af: ”Det er okay. Måske endda en hel del bedre end okay. Men du skal ikke regne med at kunne leve af at oversætte. Det er noget man gør con amore.”

Jeg har gjort det med hjertet. Og jeg har levet af det.

Hvad foretrækker du at oversætte?

Jeg har oversat rigtig mange – mange hundrede – illustrerede børnebøger, og på en vis måde er det netop dem jeg har nydt mest at arbejde med. Det var tit mere kreativ gendigtning end egentlig oversættelse. Finde på skøre navne som Dr. Krudtpruts Super-eksplosive Afføringspulver; på en måde er man mere forfatter end oversætter. Desværre forsvandt den slags sammen med forlaget Sesam og en brat faldende efterspørgsel fra bibliotekerne som dengang var stort set eneste kunde til oversatte børnebøger.

Men jeg har da heldigvis også holdt rigtigt meget af at oversætte gode romaner. Litterære sværvægtere, Hemingway, Franzen, Annie Proulx, Tom Wolfe, John Williams, Jeffrey Eugenides. Og de mere letbenede, men tit meget underholdende, Elmore Leonard, Andrew Taylor, John Hart. Og de økonomisk indbringende, Dan Brown, Conn Iggulden.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

For bogens kvalitets skyld? Korrektioner af Jonathan Franzen. Der er ingen ende på Parisaf Papa Hemingway. For fornøjelsens skyld? Måneskin på Troens Boulevard af Gina Nahai. En forsvindens anatomi af Hisham Matar. For spændingens skyld? Elmore Leonards Get Shorty, Havana-Rummet af Colin Harrison. For pengenes skyld? Inferno af Dan Brown.

Bedste oversættelse du har læst?

Ikke nemt. Den gode oversættelse er usynlig, siger man jo. Jeg synes John Williams Stonervar rigtig godt oversat (af Jens Christian Grøndahl), og jeg nød Louise Ardenfelt Ravnilds gengivelse af den poetiske og brutale prosa i David Vanns Goat Mountain – mere end jeg i grunden nød selve romanen:-)

Hvor oversætter du?

Jeg er så meget et vanedyr (det er jeg ikke den eneste oversætter der er). Det foregår på mit kontor, ved min computer, med mit tastatur (som jeg heldigvis tog med til London da jeg oversatte Inferno på 26 dage). Men hvis det skal være, kan jeg også arbejde med min Mac på et hotelværelse eller i et sommerhus. Det går bare meget langsommere …

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

I den allerførste rigtig-roman-for-voksne som jeg oversatte, Elvis, Jesus & Coca-Cola af Kinky Friedman (1994, honorar: kr. 14.725) står der på den allerførste side følgende: New York is still there, of course, in a manner of speaking. At least it still exists in the recently colorized imagination of terminally ill children. And who of us isn’t one of them.

Fra tid til anden forsøger jeg stadig at knække den nød: Recently colorized imagination of terminally ill children. Kinky Friedman ved muligvis hvad det betyder, men jeg har aldrig spurgt ham. Og udsagnet er stadig en gåde. Hvad jeg så skrev i den danske udgave? Øjeblik …

New York ligger der selvfølgelig endnu, som man siger. Skulle vi, der bor i byen, komme i tvivl, kan vi altid tænde for fjernsynet eller gå en tur i biografen.

Problemer er til for at blive løst. Men hvis nogen har et bud på hvordan en korrekt oversættelse kunne lyde, hører jeg meget gerne fra jer.

En enkelt gang har jeg måtte sige nej til at oversætte en bog – The Games Board Map af Stephen Elboz – fordi den var fuld af ikke bare oversættelsesproblemer, men uoversætteligheder. Ordspil på ”pawn” og ”pawnshop” og snesevis af samme slags quirks. Bogen blev aldrig udgivet på dansk; hvad det angik, havde forfatteren spændt ben for sig selv …

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Forstået som den enkelte oversætters forudsætninger? Nogle vil nok sige ”evnen til at leve på en sten”, men det har gudskelov aldrig været nødvendigt for mig. Man skal kunne skrive virkelig hurtigt, godt og smidigt dansk. Oversætteren skal kunne forme sit sprog; det minder om at klæde sig ud og træde ind på en scene for at give sig ud for at være en anden end den man er. Og man skal også kunne spille roller der er mindre velformulerede end man selv kunne have været.

(Og jo, der er afgjort bøger der bliver bedre i oversættelse; det eneste der skal til for at det sker, er jo en forfatter der skriver middelmådigt eller dårligt, og en oversætter der skriver virkelig godt. Begge dele findes som bekendt.)

Målsproget er altså af altafgørende betydning. Her vil enhver sprogbevidst, dansk læser kunne slå ned på fejl og mangler. Hvis nuancer i kildesproget smutter forbi oversætterens net, vil kun en læser med indgående kendskab til originalværket opdage det. Det er der mange oversættere der har haft gavn af. Det ved jeg fordi jeg indimellem har nyoversat romaner af for eksempel Hemingway hvor et ”squat toilet” i Paris blev til et ”kvadratisk toilet” i stedet for et pedallokum. Kun én af snesevis af tåbeligheder.

At prioritere målsproget betyder også at man indimellem må hugge en hæl for at få værket til at glide. Og det er temmelig afgørende at man ved hvornår det er det rigtige at gøre.

Mere generelt er det problematisk at oversætterfaget ikke har den status som det burde have, og jeg frygter at de faldende indtægtsmuligheder de kommende år vil gå ud over kvaliteten. Og over mine kollegers muligheder for at skabe sig et godt udkomme af faget.

Sjovt nok er det i dag kun i beskedent omfang mit problem. Jeg skriver disse svar om starten på min karriere og mine overvejelser om oversætteriet på den samme dag hvor jeg har sat punktum i min sidste oversættelse i meget lang tid. Men det er en helt anden historie …

Uden oversættere ingen verdenslitteratur!

Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.