Af Niels Brunse

Årets nobelpristager i litteratur udløste igen forundret måben i de danske medier. Denne overraskelse. Denne totalt ukendte kineser, Mo Yan. Det svenske akademi må sandelig have støvsugeren ude i alle afkroge af verdenslitteraturen, når det den ene gang efter den anden forbløffer verdensopinionen med prismodtagere, der er helt ukendte i Danmark.

Der findes nu ellers en anden forklaring. Så godt som alle de ’ukendte’ prismodtagere, også Mo Yan, har inden tildelingen været oversat. Vel at mærke til svensk. I dette tilfælde tre bøger på svensk, ingen på dansk. Samme sandhed gælder Nelly Sachs, Jaroslav Seifert, Naguib Mahfouz og Gao Xingjian og måske flere endnu. En nobelpristager er altså tit en, der er oversat i Sverige og overset i Danmark. Hvordan kan det være?

Oversætterne bringer gerne bud fra fjerne lande og smalle forfatterskaber, hvis der er forlagsvilje og støttemuligheder nok. Men gad vide om der findes en forfatter i nobelklassen, prismodtager eller ej, som er oversat til dansk, men ikke til svensk?

Jeg har tjekket et par stykker, men nej – svenskerne har været der hver gang. Det er tankevækkende. Måske ville lidt mere elitær oversættelsesstøtte føre til lidt færre danske måbereaktioner, når det svenske akademis hemmelighedsfulde dør går op hvert år i oktober.

(Denne tekst har været bragt i Information d. 19.10.2012)

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.