Tillykke til en ordkunstner

I dag fylder en af vores store oversættere og ordkunstnere rundt, når Niels Brunse fejrer sin 70-års fødselsdag. Babelfisken bringer i dagens anledning det interview, som Brunse gav til BogMarkedet d. 4. januar, efter han var blevet nomineret til Weekendavisens litteraturpris 2018. Johanne Mygind fra Radio24syv tog i den forbindelse på besøg hos Brunse og talte om litterære inspirationskilder, sprog og oversættelse i en podcast, der kan høres her. Niels Brunse endte i øvrigt med at vinde prisen for sin oversættelse af Shakespeares samlede skuespil.

Babelfisken ønsker varmt tillykke med dagen og tak for de store litterære oplevelser.

 

Store udfordringer og store oplevelser

Af Christen Bonde

Oversætter Niels Brunse mestrer gendigtningens kunst. Vi spørger ind til gnist og arbejdsmetode.

Midt i december nominerede Weekendavisen ti værker til avisens årlige, prestigefyldte litteraturpris. Niels Brunse – der i 2012 modtog Modersmål-Prisen – var ene oversætter blandt forfattere. Oversættelsen Shakespeares samlede skuespil i seks tykke bind – der nomineredes samlet – blev præsenteret som en genoplivning af renæssancedigteren. Bedriften er til at føle på, når engelsk ordforråd fra 1600-tallet opdateres til moderne dansk. De sproglige knaster er borte, Shakespeare står knivskarpt. En ilttilførsel, som (igen) gør verdens største digter uomgængelig.

Hvorfor kastede du dig i sin tid over oversættergerningen?

”Allerede i skolen syntes jeg, der var noget meget spændende ved at flytte en tekst over i et andet sprog, så den var den samme på to forskellige måder. Og så alligevel ikke. Den fascination har vist aldrig forladt mig.”

Oversættelse bevæger sig et eller andet sted mellem ord-til-ord-ordbogsarbejde og gendigtning. Vil du give eksempler på, hvordan du arbejder?

”Jo mere formelt kompliceret en originaltekst er, desto større friheder må man tage sig for alligevel at være tro mod den. Når Romeo siger ‘There is no world without Verona walls,’ bliver det til ‘Er der en verden uden for Verona?’ i min oversættelse, altså et spørgsmål, hvilket jo er eklatant ukorrekt i forhold til originalens blotte konstatering, og bymuren er røget helt ud af citatet, men det passer med versemålet, og det minder mere om den form, det bevingede ord normalt har på dansk (og som faktisk er det modsatte af, hvad Romeo siger): ‘Der er en verden uden for Verona.’ Det er meningen, herunder associationerne, ikke grammatikken, der er vigtig.”

Hvad er den mest interessante bog (eller forfatterskab), du har arbejdet med som oversætter?

”Shakespeares forfatterskab er uden sammenligning det, jeg har arbejdet mest med og holdt mest af. Men der har skam også været andre bøger, der var interessante: Peter Weiss’ kæmpeværk Modstandens æstetik eller Andrej Belys Petersborg, for eksempel. Store udfordringer og store oplevelser.”

Du oversætter til dansk fra en række vidt forskellige sprog – amerikansk, engelsk (nyere og ældre), tysk og russisk – når det gælder alt fra grammatik til syntaks. Hvad betyder det for dit arbejde, at du spreder dig så bredt?

”Hvis man skal leve af at være oversætter, hvad jeg stort set har gjort i snart 50 år, er man nødt til at have flere strenge på harpen. Faren er selvfølgelig, at man får et knapt så dybt forhold til sine kildesprog, som hvis man kun havde ét, men flid og stædighed kan udrette meget. Og jeg får måske også nogle bredere referencerammer, end jeg ville have haft, hvis jeg havde specialiseret mig i et eneste sprog. Nyttigt, for eksempel ved oversættelsen af W.G. Sebalds Austerlitz, som er skrevet på tysk, men på en slags substrat af både fransk og engelsk, som man ikke skal kunne se, men kun lige akkurat ane.”

| Næste: Månedens oversætter: Birthe Lundsgaard | Forrige: Festival for international kvalitetslitteratur på Louisiana
No Comments

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.