Månedens oversætter: Pia Johansen

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?

Jeg blev oversætter, fordi jeg ikke kunne lade være! Det moderne Grækenland rummer en mangfoldighed, som vi danskere slet ikke kan matche. I ungdomsårene boede jeg i Athen og var heldig at få den mangfoldighed ”ind under huden”, både kulturelt og sprogligt. Jeg kom til at føle mig hjemme i Grækenland, og det var og er stadig en nærmest fysisk følelse, som jeg ikke vil være foruden. Når jeg oversætter, vedligeholder jeg mit engagement i det, der er græsk, og den del af mig er jeg simpelthen nødt til at pleje. Mine første oversættelser blev til, fordi en i mit netværk anbefalede mig til et forlag, men selvom jeg kunne mærke, at det var oversætter, jeg allerhelst ville være, kunne økonomien ikke hænge sammen, og jeg var nødt til at bruge mine kompetencer på noget andet. Efter en lang pause er jeg nu endelig kommet i gang igen – jeg er ”kommet hjem” rent arbejdsmæssigt.

Hvor kommer din(e) sprogkompetence(r) fra?

Oprindelig er jeg klassisksproglig student og lærte på den måde oldgræsk. Jeg troede, det antikke Grækenland skulle være min faglige fremtid, men efter gymnasiet tog jeg et år til Athen, hvor jeg lærte nygræsk, og hvor nutidens Grækenlands historie og kultur gjorde så stort indtryk på mig, at jeg valgte dét i stedet for antikkens og blev cand.mag. i moderne græsk. Athen blev mit hjem i fire år, og da jeg vendte tilbage til Danmark fik jeg arbejde som sekretær på Grækenlands ambassade og begyndte også at arbejde som freelance tolk, hvilket jeg stadig gør. Efter et par år som undervisningsassistent i moderne græsk på Aarhus Universitet blev jeg ansat på Københavns Universitet, hvor jeg først som ekstern lektor og siden som undervisningsadjunkt har undervist i moderne græsk i tyve år, nemlig indtil uddannelsen i Grækenlandsstudier i 2018 blev definitivt lukket. Derefter kan man ikke længere studere moderne græsk på videregående niveau i Danmark, så jeg en af de sidste (og ganske få) danskere, der behersker græsk på professionelt niveau. 

Hvad foretrækker du at oversætte?

Romaner og noveller med et historisk eller samfundsengageret touch. Ved at læse fremmed litteratur får man et nyt perspektiv at betragte verden i, især hvis man samtidig får viden om årsag og virkning. Grækenlands nyere historie er ukendt for de fleste danskere, der mest relaterer Grækenland til antikken eller til turisme, men jeg synes, det er vigtigt, at vi i Danmark får indblik i, hvad nutidens grækere tænker, hvilke forhold de lever under, og hvordan de betragter sig selv og hvorfor, for på den måde kan vi få et nyt perspektiv på vores eget liv og dets præmisser. Det perspektiv folder sig rigtigt ud, når en god fortælling sættes ind i en historisk og samfundsrelateret ramme.

Hvilken bog har du været mest glad for at arbejde med?

Enhver bog har sine fortrin. Nogle bøger er simpelthen bare gode historier og derfor en nydelse at kunne videregive. Det gælder for eksempel den historiske roman Tereza, som jeg arbejder på for tiden (udkommer til efteråret på Det Poetiske Bureaus Forlag). Andre har et vedkommende samfundsmæssigt budskab som for eksempel Petros Markaris’ socialrealistiske kriminalroman Brød, Uddannelse, Frihed (Forlaget Solidaritet, 2018) og endnu andre udgør vigtig historisk dokumentation som Mikis Theodorakis’ selvbiografiske værker Ærkeenglens Veje (Forlaget Tiden 1988 og 1990). Men der er adskillige græske forfattere, som jeg ville elske at oversætte, for eksempel Amanda Michalopoulou og Theodoros Grigoriadis. Man kan jo håbe, at danske forlag snart vil følge tendensen i andre lande og få øje på græske forfattere.

Bedste oversættelse du har læst?

Pas. Jeg er altid på udkig efter gode græske romaner eller novellesamlinger, som kunne være interessante at oversætte til dansk, og dem læser jeg jo på originalsproget. Ellers læser jeg helst dansk litteratur for at kultivere min litterære formåen, når jeg oversætter til dansk.

Hvor oversætter du?

Overalt! Mentalt oversætter jeg i alle mine vågne timer, hvad enten jeg cykler, laver mad, vasker op eller taler med andre. Mine tanker kredser altid om, hvordan ord, udtryk eller grammatiske konstruktioner bedst kan videregives på dansk/græsk, eller om, hvordan et givent fænomen opfattes af danskere/grækere. Det er vist kun, når jeg sover, at mit oversætter-jeg er på standby, dvs. ikke helt lukket ned heller. Men rent lavpraktisk skriver jeg mine oversættelser ved mit skrivebord hjemme, tæt på mine opslagsværker og med en stor kande te inden for rækkevidde.

Fortæl om et oversættelsesproblem og evt. om løsningen på det?

Når det gælder oversættelse fra græsk til dansk, er der især to problemer at være opmærksom på. Det ene skyldes, at græsk har sit eget unikke alfabet. I forhold til oldgræsk anvender man et bestemt translitterationssystem, som er teoretisk baseret, fordi ingen ved, hvordan udtalen var, men på moderne græsk findes der ingen vedtagen konvention for translitterering, og fonetisk giver det ikke mening at benytte oldgræsk translitterering. For at undgå forvirring omkring konteksten må man derfor overveje, om et bestemt egennavn i teksten refererer til antikken, eller om det refererer til et nu om dage helt almindeligt egennavn. Et eksempel kan være det oldgræske navn Alkibiades (politiker 450-404 fvt.) over for det moderne græske Alkiviadis (i dag et almindeligt drengenavn). Selv løser jeg den type problem ved, så vidt muligt, at gengive nutidige navne fonetisk og bibeholde oldgræsk stavemåde ved referencer til antikken. Et andet problem er, at det græske verbalsystem – lidt forenklet udlagt – er todelt, således at der er to datider, to fremtider og to infinitiver, idet der skelnes mellem varige og momentane verbalhandlinger. I det hele taget er græsk tidsopfattelse anderledes end dansk, og derfor kan der være tvivl, om man fx bør oversætte en datid med gik, er/har/var/havde gået, ellermåske kom gående. Igen er det konteksten, der giver svaret eller måske rettere: et fingerpeg, for det eneste, man har at holde sig til, er sin egen sproglige sans på dels græsk og dels dansk.

Hvad mener du er de vigtigste forudsætninger for at skabe de bedste oversættelser?

Ud over, selvfølgelig, praktiske og teoretiske sprogkundskaber på begge de sprog, oversættelsen relaterer til, skal man have indlevelsesevne og være nysgerrig. Sprogligt skal man turde (og kunne) træffe valg, der gør oversættelsen lige så autentisk og naturlig, som den er på kildesproget. Indlevelsesevne er nødvendig for at kunne udtrykke stemninger og skabe de rette billeder og associationer. Nysgerrighed skal få en til at researche ned i allermindste detalje, så man er sikker på, at man formidler præcis det, forfatteren har haft i tankerne. Og sidst, men ikke mindst, skal man være villig til at leve spartansk, for oversætterhonorarer står som bekendt ikke mål med det engagement og den tid, der kræves af oversætteren.

| Næste: Et møde med islandske Sjón, norske Per Petterson og Naja Marie Aidt | Forrige: Menneskerettigheder – også for oversættere?
No Comments

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.