DELT glæde ved dansk litteratur: Nyt netværk for oversættere til engelsk

Af Juliane Wammen

Dansk og nordisk kultur – film, tv-serier, litteratur og musik – er populær i den engelsktalende verden. Og når litteraturen skal udbredes, skal man bruge oversættere, både til den praktiske oversættelse, men også som isbrydere og fortropper for kulturen. For seks år siden opstod derfor ideen om et netværk af oversættere fra dansk til engelsk, og i forbindelse med årets Bogforum holder netværket DELT (Association for Danish-English Literary Translators) stiftende generalforsamling og konsoliderer sig som en mellemting mellem oversætternetværk og litterært agentur. Babelfisken har spurgt to af DELT’s bestyrelsesmedlemmer, Sinéad Quirke Køngerskov og John Mason, om baggrunden for oprettelsen af netværket, og hvad håbet med det er på længere sigt.

 

Hvordan opstod ideen til DELT?

Man kan sige at ideen opstod tilbage i 2012 som følge af en forbrydelse. I kølvandet på serien The Killing oplevede Kunstfonden en så overvældende stor interesse for bl.a. dansk litteratur, at de ville gerne udnytte situationen for at promovere dansk litteratur og kultur i det hele taget. De udpegede en håndfuld førende oversættere og inviterede dem til London, hvor der blev afholdt et seminar for at brainstorme.

I løbet af dagen kom der et forslag om, at vi skulle oprette et ”oversætterlaug” eller en forening. John Mason udarbejdede et spørgeskema sammen med oversætter Barbara Haveland, som blev sendt ud til en gruppe oversættere. ”Jeg kan ikke rigtig huske, hvad der blev af det – andet end at tanken om en forening var lanceret”, siger han.

I 2013 blev der afholdt et nyt møde, hvor tanken blev udviklet. Vores nuværende formand, Ellen Kythor, arbejdede videre med projektet som del af sin ph.d. i Scandinavian Studies på University College London. Der har siden været flere møder, både i København og i London, sponsoreret af Statens Kunstfond, og projektet har langsomt, men sikkert taget form.

Der er flere tråde bag foreningen: Den skulle for det første være et samlingssted, hvor oversættere fra dansk til engelsk kunne mødes og udveksler erfaringer, evt. støtte hinandens arbejde. Den skulle også give mulighed for, at oversættere kunne bringe nye forfattere frem i lyset og indgå i dialog om nye retninger i dansk litteratur. Foreningen ville således kunne anvendes af udenlandske forlag, der søgte efter ny talent i Danmark.

 

Hvorfor mener I, at der er brug for denne type netværk?

Vi ser hinanden som kollegaer snarere end konkurrenter, og med det formål vil vi gerne samarbejde med og støtte hinanden. Der er meget, vi kan lære af hinanden. Til vores stiftende generalforsamling har vi f.eks. arrangeret et debatpanel, hvor to kendte og prisbelønnet oversættere, Martin Aitken og Misha Hoekstra, skal tale med udgangspunkt i emnet ”No translator is an island” – herunder de udfordringer, som vi oversættere møder i vores hverdag, og især også hvordan vi kan netværke med forlag og agenter – ikke kun for vores egen skyld, men også for vores forfatteres. Målet er således ikke så meget at skabe arbejde for flere oversættere, men snarere at skabe en platform, hvor oversættere kan finde hinanden, hvor forfattere og forlag kan finde oversættere, og hvor ny litteratur kan præsenteres.

Vores formand Ellen Kythors ph.d. forskning identificerede 125 danske skønlitterære bøger (romaner, børnebøger, noveller, skuespil og digtsamlinger af én digter), der var ”traditionelt” udgivet (via et forlag) på engelsk i the UK i perioden 1990 til 2015, og en halvdel af dem var siden 2010! Det skyldes lidt danske ’Nordic Noir’ – krimier – men også den stigende interesse i danske kultur, som er vidnet af alle de bøger om hygge og som blev startet af forlaget Penguin. Desuden er livsstilsbøger fra Danmark en voksende market. Tag, f.eks. Svend Brinkmanns ”Stå Fast”. Så kursen er på vej opad.

 

Hvilke særlige udfordringer er der i oversættelsen fra netop dansk til engelsk, sprogligt og kulturelt? Og hvor bred en vifte af det engelske sprogområde dækker jeres netværk?

Alle sprog har deres egne særlige udfordringer, når de skal oversættes. Det er klart, at jo mere kulturspecifik originalen er, desto vanskeligere bliver det at finde en tilsvarende formulering på et nyt sprog. Man kunne nævne følgende begreber på dansk, som simpelthen ikke findes på engelsk: hygge (selvfølgelig! – selvom ordet faktisk blev Oxford Dictionary’s Word of the Year i 2016), dannelse, fællesskab, folkelighed, smørrebrød, overskud. Og når man kommer ud i ordspil på originalen, som skal gengives, så er det altid en sjov udfordring.

Dansk og engelsk har et tæt forhold. Mange vendinger kan oversættes direkte – men det er til gengæld også lige der, faren ligger. Man kan pludselig oversætte noget til engelsk, og man kan mærke, at det ikke er helt rigtigt, men man kan ikke lige se det. Dansk er også et meget beskrivende sprog. Tænk på ordet ”græs-slå-maskine” eller ”medvind” og ”modvind”. De er bogstavelige. Desuden findes der mange sammensatte ord på dansk. Nogle gange skal de oversættes til næsten en hel sætning i sig selv på engelsk for at give mening.

DELT består af oversættere fra UK, USA, Canada, Sydafrika, Danmark og Irland. Det er typisk britisk og amerikansk engelsk, der bliver oversat til. Som oversætter er det vigtigt at kende til de forskellige ”dialekter”. Tag skønlitteratur, fx. Der kan særlige engelske dialekter og vendinger anvendes til at reflektere danske dialekter og/eller en karakters excentriske vaner. Hvis man kender mere til ”engelsk”, kan man lege mere med ordene.

 

Som netværk er I formodentlig også interesseret i at samarbejde med allerede eksisterende foreninger og institutioner som fx Dansk Oversætterforbund, Dansk Forfatterforening og Statens Kunstfond – og med andre oversættere til og fra dansk. Hvad kan I bidrage med i den type samarbejder, og hvordan kan de hjælpe jer?

 Et af de tiltag, DELT har indledt, er at undersøge eksisterende vilkår for danske forfattere m.h.t. at blive udgivet i andre lande – dvs. se på de systemer, der anvendes til at støtte oversættelse til andre sprog – i første omgang engelsk. Der er fx vidt forskellige støtteordninger i de nordiske lande, og vi vil gerne afdække, hvorvidt det system, som er i brug, er tidssvarende, og evt. komme med forslag til forbedringer. Det indebærer samarbejde med både DOF, Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, og evt. også med Kunstfonden. Vi er allerede i gang med dette arbejde.

Kunstfonden uddeler bl.a. fondsmidler til prøveoversættelse af et litterært værk, som så kan sendes sammen med et resumé og anmeldelser til et udenlandsk forlag. Ordningen har ændret sig over tid, men det beløbet, der kan søges, er i øjeblikket reduceret til op til 5000 kr. for 10 sider – som altså er det honorar, oversætteren modtager for prøveoversættelsen.

Der er i øjeblikket ingen analyse af, hvorvidt systemet tilgodeser forfatternes og forlagenes ønsker. Samtidig findes der en del utilfredse forfattere, som gerne vil udkomme på andre sprog. Som det er nu, kan man sige, at systemet giver en minimal støtte til så mange om muligt. Vores spørgsmål er, om ikke det måske kunne være en god investering – også økonomisk – at afsætte flere penge og flere resurser generelt til promovering af dansk litteratur. ”One-size-fits-all” modellen passer erfaringsmæssigt ikke så godt til den engelske forlagsverden, og det med at give navne og kontaktoplysninger på de forlag, man vil sende prøveoversættelsen til, kan også være et problem.

I forbindelse med vores generalforsamling her under Bogforum er det overordnet vores håb at etablere et netværk af oversættere, forlag og andre relevante parter med det formål at promovere dansk litteratur på engelsk og repræsentere dansk-engelsk oversættere. En del af de konkrete måder at nå dette mål er bl.a. at forsøge at skabe et godt samarbejde med DOF og grundlægge et onlinetidsskrift for dansk litteratur, DanLit Magazine.  Vores vision er et selvstændigt tidsskrift, forhåbentlig i samarbejde med andre interesserede parter, og det skal bl.a. inkludere nye bøger udgivet på dansk, anmeldelser og oplysninger om oversættelsesverdenen, en liste af prøveoversættelser målrettet agenter og forlag, interviews med forfattere, oversætter, Babelfisken, osv.

 

I taler meget om promovering af dansk litteratur. Det kunne lyde som om, I i høj grad ser jer selv som den danske litteraturs ambassadører (eller, sat lidt på spidsen, ubetalte litterære agenter), snarere end som forkæmpere for oversættelse som en kunstart i egen ret. Eller er det lidt af begge dele?

 Det er et stort spørgsmål, som der ville være en del forskellige svar på. Hvis oversættelse er en kunst i sig selv på lige fod med forfatterkunsten, så handler det også om at udvide den kunstart. Hvis oversættelse ses som en håndværk, der først og fremmest ”tjener” originalen, så er der mange måde at tjene på – bl.a. ved at være så tro til originalen som muligt og ved at sælge en forfatter så godt, som man nu kan. Uanset hvad er det klart, at en oversættelse af et litterært værk i sig selv er et stykke litteratur. Og hvis oversætteren ikke magter opgaven, eller ikke får ordentlige arbejdsvilkår, som tillader ordentligt arbejde, så går det ikke kun ud over forfatteren, men også andre oversættere, branchen som sådan og ikke mindst værket selv.

Du har ret i, at det arbejde vi sigter på at lave, nemt kunne gå hen og ligne ”ubetalt agenturarbejde”. Det er noget vi skal passe på og tage stilling til – og det kunne også være et emne i overvejelserne om eventuelle forslag til en ny form for støtteordning. Og samtidigt er det vigtigt, at vi holder os til vores kompetenceområde. Vores opgave er at være tro mod det litterære værk, vi sidder overfor, ikke at være smagsdommere. Vi skal også understrege, at oversættelse er – eller kan være – litteratur i sig selv, og at oversættelse kan være en særlig kunstform.

Man kunne håbe, at det, der kunne komme ud af vores projekt, bl.a. var en mere forfinet kobling mellem forfatter og oversætter – ”a meeting of true minds”, som Shakespeare måske ville havde kaldt det – og at DELT kan bidrage til en øget interesse for dansk litteratur.

 


 

Sinéad Quirke Køngerskov. Foto: Birgitta Steen

Sinéad Quirke Køngerskov, født 1979, akademiker og arkæolog, men nu dansk til engelsk-oversætter. Seneste udgivelser, fra 2018: The Reaper of Souls (dansk titel: Sjælehenteren) af Katja Berger og 5,460 Miles from Silicon Valley (dansk titel: Fra Damgaard til Microsoft) af Hans Peter Bech.

 

 

 

 

 

 

 

John Mason

John Mason, født 1952, forfatter og lektor. Har oversat bl.a. Jørn Riel, Knud Romer og Stig Dalager – Journey in Blue var nomineret til IMPAC Dublin Literary Award 2008. Udvalgt til Oxford Poets 2004.  An Anthology.

 

No Comments

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.