Månedens oversætter: Anne Marie Bjerg

Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter? Forstanderen på Europäisches Übersetzerkollegium i Straelen, Tyskland, nu afdøde Klaus Birkenhauer, fortalte engang at når han spurgte de forskellige oversættere af diverse nationaliteter der var gæster på kollegiet, hvorfor de var blevet oversættere, fik han næsten altid det samme svar som man ville have fået hvis man havde spurgt Jomfru...

Under huden på det fremmede

Af Juliane Wammen, litterær oversætter og medlem af Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur Det særligt afrikanske – sprog og kultur Som litterær oversætter skal man besidde kompetencer inden for mindst tre områder for at kunne oversætte godt. Den første, og måske mest indlysende kompetence, er et indgående kendskab til det sprog, man oversætter fra: ordforråd, syntaks, slang-...

Oktoberrevolutionens levendegørelse – refleksioner over min oversættelse af tre revolutionsdigte

Af Ane Løvetofte Det er næppe gået læseren forbi, at 2017 var 100-året for Oktoberrevolutionen eller Oktoberkuppet, som det efterhånden også er blevet populært at kalde den store magtomvæltning, der fandt sted i Rusland d. 7. november 1917 (at en oktoberrevolution pudsigt nok kan finde sted i november, skyldes, at Rusland først overgik fra den julianske...

Mindeord om Henning Vangsgaard 

Af Niels Brunse Henning Vangsgaard, der døde den 30. januar 2018, 70 år gammel, var et sjældent menneske. Han var en begavet oversætter, der var blevet tildelt både Dansk Oversætterforbunds Ærespris og Statens Kunstfonds Hædersydelse, men den slags ydre ærestegn var kun en lille del af historien om hvem han var. Jeg lærte ham at kende for...

Henning Vangsgaard

Henning Vangsgaard døde den 30. januar. Han var månedens oversætter på Babelfisken i december 2011. Genlæs her hans egne ord om sit arbejde, og andres, om litteratur og mennesker, nulevende og afdøde. Månedens oversætter: Henning Vangsgaard Deres foretrukne oversættelse, og hvorfor? De seneste 20 år har vi levet i oversættelsens guldalder. Ikke oversætternes guldalder, som Bjørn Bredahl fejlagtigt...

Bonjour Sagan

Af Jørn Boisen Siden Marcel Prousts bredside mod biografismens stamfader Sainte-Beuve (Contre Sainte-Beuve skrevet 1895-1900, udgivet 1954) ved vi, at man har forfatteren som privatperson og forfatteren som kunstner, og at man ikke uden videre kan slutte ret meget fra den ene til en anden: “L'homme qui fait des vers et qui cause dans un salon...

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.