‘Ellen med skalpellen’ – en tale til Ellen Mygind i anledning af Teksterprisen 2017

Af Henrik Thøgersen

Kære Ellen.

Vi to går jo way back. Vores parløb ud i undertekstningens ædle kunst er
nærmest legendarisk.

Ej, det passer måske ikke helt. Da jeg i sin tid startede i branchen, var Ellen
Mygind Kristensen et af de navne, jeg hurtigt kom til at bide mærke i og
associere med upåklageligt teksterhåndværk, men i årenes løb har vores veje
ikke krydset hinanden så forfærdeligt meget. I dagens anledning har jeg derfor
allieret mig med din mangeårige veninde og kollega Charlotte Armstrong, som
har kunnet gøre mig noget klogere på det menneske og den professionelle
kapacitet, du er.

Ellen er født og opvokset i Sønderlev i Vendsyssel. Hendes første sproglige
udfordring var det lokale lingo, vendelbomålet, som hun den dag i dag taler
drevent. Begge forældre var vistnok skolelærere, og faren tilknyttet kirken,
muligvis som kordegn. Fra Nordjylland flyttede Ellen til Århus og sidenhen til
vor kære hovedstad, hvor hun studerede musikvidenskab med filmvidenskab
som bifag.

Der må have været noget ved det med film, som fængede, for sidst i 80’erne fik
Ellen – vistnok via Jesper Dannow – en fod indenfor hos Dansk Video Tekst,
hvor hun begyndte som indskriver. Det var jo i EDB’ens oldtid og derfor noget
med at bokse rundt med en fandens masse floppy disks. Senere hen gav DVT’s
direktør Ib Lindberg Ellen chancen for at prøve kræfter med at tekste
programmer – og det var jo ‘eeet så ringe endda.

I mange år var Ellen kendt som ’Ellen med Skalpellen’. Kolleger kunne tilkalde
hende og bede om hjælp, når de bare ikke kunne få plads på de to linjer. Så
kunne man høre et lillebitte sus i luften, når hun svingede skalpellen, og vupti,
så var der kondenseret. Ellen mestrer kunsten at hugge en hæl og klippe en tå
og alligevel ende med elegante løsninger, hvor meningen stråler klart igennem.
Ellen er vild med det skæve og sjove – ikke mindst sjove ord og glemte ord –
og hun nyder i den grad at lave pingpong med ord og ideer og er en solid støtte,
når en kollega fortvivlet sidder og bakser med et ordspil.

Ellen begejstres over kvalitet og nyder at kunne skære en tekst ind til benet,
præcisere og ramme den tone, der gør teksten lækker og til en fryd for øjet.
Hendes iboende musikalitet får også hendes tekster til at swinge ubemærket af
andre, men bemærket af os tekstere, hen over skærmen.

Et af de træk, der i høj grad karakteriserer Ellen er hendes nysgerrighed. Hun er
på evig jagt efter ny viden, nye strømninger i tiden og velskrevne artikler, der
appellerer til tankevirksomhed. Det er vigtigt for hende at holde sig orienteret.
Hun går ikke bare med på et hvilket som helst udsagn, men sår derimod gerne
tvivl om det, vender det på hovedet og giver det måske en ny vinkel.

Ellen taler indimellem lynhurtigt, fordi der er så mange ord, der presser sig på,
og de udvælges knivskarpt blandt alle de mulige og brugbare i en given
sammenhæng. Ellen taler ikke, som hun tekster, men hun tænker, som hun
tekster. De små tandhjul snurrer konstant rundt, og alle bliver beriget af at tale
med Ellen, om man så er enig med hende eller ej.

Ellen er som nævnt et meget musikalsk menneske. Hun spiller klaver og synger
sopran, og hun er helt oppe på beatet med ny musik og kunst, også moderne
klassisk musik. Meget fancy. Og så kan hun synge madrigaler. Det kan I lige slå
op. Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg er imponeret.

Ellen Mygind Kristensen besidder til fulde den nysgerrighed og perfektionisme,
der gør enhver god tekster. Hun er drevet af det, som de bedste af os drives af.
Lysten til nye udfordringer, nye oplevelser, nye muligheder for at tilegne sig
viden og fortætte den til formfuldendte oversættelser – eller lidt mindre
højstemt, til elegante tekster, der bare rammer filmens eller programmets rytme
og tone spot on. Skalpellen er stadig lige skarp efter årtier i tekstningens
tjeneste og giver fortsat os alle sammen et forbilledligt eksempel til
efterfølgelse.

Kære Ellen, tillykke med Teksterprisen 2017

No Comments

Post a Comment