Af Lene Ewald Hesel

En af de store oversættelsesudfordringer – både hvad voksen- og børnelitteratur angår – er ordspil og talemåder og rim og remser. De lader sig som regel ikke oversætte direkte, men må omskrives eller gendigtes, så man præsenterer målsprogets læsere for nogle tilnærmelsesvis genkendelige paralleller.

Den engelske tradition for nursery rhymes – altså børnerim og -remser – går flere hundrede år tilbage, og det er slet ikke usædvanligt også i voksenlitteraturen at møde figurer, der stammer fra denne tradition.

I tredje bind af Enid Blytons børnebogstrilogi Det fortryllede træ besøger hovedpersonerne ‘Nusery Rhyme Land’, hvor det vrimler med figurer som Johnny Thin, Johnny Stout og Tommy Tucker – figurer, som vi ikke kender på dansk. Der er tale om figurer fra vrøvlevers, og derfor er det vigtigste ikke for enhver pris at oversætte de engelske vers og deres præcise indhold, men at gengive en særlig stemning – og gerne nogle af de figurer, som de danske læsere og lyttere kender fra deres egen begrebsverden.

Jeg valgte derfor at lade den danske udgave af Rim- og remseland befolke af figurer som Abel Spendabel, Peter Anker og Peter Sukkertop samt søstrene Sip og Sipsippernip og Sipsippernipsipsirumsip, som mange danske læsere er fortrolige med. Jack og Jill fra verset Jack and Jill went up the hill erstattede jeg med Katten og kællingen, der sloges om vællingen. Andre oversættere ville med stor sandsynlighed vælge andre remser og figurer, som har betydet meget for deres opvækst og begrebsverden.

Trilogien ‘Det fortryllede træ’ er skrevet af Enid Blyton, illustreret af Tove Krebs Lange og udgivet af Rosinante 2000-2001.

(Denne tekst har tidligere været bragt i Sprogminuttet på P1)
Få besked ved nye indlæg!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.