Stemningsrapport fra uge 44 på Hald

 

Sommer var det unægteligt ikke længere, og i et hjørne af hegnet ved Hald Hovedgård fandt man kun et ryatykt tæppe af rødbrunt bøgeløv, som med hvert et vindpust blev forøget, som om samtlige boggener havde undladt at bibringe træet erindringen om den voldsomme energiudfoldelse, der i foråret fik de mange, mange blade til – netop – at folde sig ud.

 

Alt dette var imidlertid kun et dekorativt bagtæppe for en stålsat gruppe oversættere, der havde planlagt at fordrive hver eneste af den slags skribenter, der selv finder på, hvad de vil skrive en bog om.

 

 Projektet lykkedes, lod det til efter det første par dage. Allerede to dage efter oversættergruppens indtog valgte den første forfatter at fortrække, og hun blev dagen efter fulgt af nummer to. Så var der – bevares – en poetisk billedkunstner tilbage, men hun boede nede i Smedehuset, og skulle det være, kunne konspiratorerne vel bruge hende til at skabe en illustration, der kunne modsvare maleriet i opgangen af ’Jøden på Hald’.

 

Sådan gik det ikke, for Peter Q fandt selv de ellers så oversete oversættere tilpas dekorative, at han skabte et billede af dem. En stund endnu vil det kunne ses som appetitvækker på Hovedgårdens hjemmeside.

 

Og se, det var en rigtig historie, var det, for det er jo en seriøs blog, denne her.

 

Søren K. Barsøe

 

I løbet af uge 44 faldt de brogede blade af træerne omkring Hald Hovedgaard, mens der indendørs vist aldrig før er blevet oversat så mange sider på én gang, hvor seks oversættere havde travlt med at oversætte bøger fra engelsk, amerikansk, spansk og norsk – alt sammen spændingsbøger!

 

 Oversættere er et flittigt folkefærd, så dagene gik med intenst arbejde (så vidt vides!) kun afbrudt af ture ud i det tågede efterårslandskab – kun en enkelt dag fik vi lidt sol at se. Og jo, fårene står, hvor de plejer, og gumler uanfægtede. Herligt var det, at når man kom ned i køkkenet, kunne man altid få kvalificerede bud på de problemer, der kørte rundt i hovedet på én.

 

Om aftenen var der fælles tilberedning og indtagelse af aftensmaden for dem, der havde tid og lyst – suppe var et stort hit i den uge, og nogle holdt af at drysse godt med chili på maden. Andre nød – især sent på aftenen – oversætternes yndlingsret: en dåse baked beans, lidt pølse og pasta – hurtigt, billigt og mættende. Herefter holdtes der ofte ’sobremesa’, fælles hyggestunder efter maden, eller man gik på værelset og fortsatte arbejdet. En aften kunne man i spisestuen fx opleve, at nogen sad og fandt frem til de rette bandeord og slang i en amerikansk oversættelse, andre snakkede om spansk litteratur, mens to sad og strikkede. Rødvinen blev der naturligvis også smagt på, især i weekenden.

 

Om natten sov de fleste vel, men det blev opklaret, at det spøgeri, der angiveligt skulle foregå især ved værelse 12 – og som undertegnede da også oplevede flere gange omkring klokken to om natten, nemlig i form af knirkende gulve, uden at nogen personer var at se – slet ikke er spøgelser i lange hvide gevandter – nej, det er travle oversættere, der har en stram deadline, og som derfor midt om natten lister rundt i biblioteket på første sal for at foretage opslag i bøgerne. Dette skulle angivelig ikke bare gælde spøgeriet på Hald, men også på alle andre af landets herregårde, således at deres historie nødvendigvis må omskrives. Efter denne beroligende meddelelse blev der resten af ugen sovet roligt på værelse 12.

 

Kirsten A. Nielsen
Besøg selv Hald her:
1 Comment
  • Sara Koch

    21. november 2011 at 15:01 Svar

    Der skulle man vist have været.

Post a Comment

Follow this blog

Get every new post delivered right to your inbox.